Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Oxens Sygdomme - Feil ved Mælken - 2. Bitter Mælk - 3. Slimet Mælk - 4. Blodig Mælk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bitter Mælk
hidrører sra Overgang as bittert smagende Plantestosser i Mælken.
Den iagttages undertiden ved Fodring med Kaalrabi, maaskee
ogsaa ved Vikker. Tilstedeværelsen as Regnsang eller Malurt
i Foderet vil ligeledes kttttne give Mælken en bitter Smag.
Naar Aarsagerne sjernes, hæves Virkningen.
Bitter Mælk kan dog ogsaa sorekomme hos Køer, nden
at nøgen as de nævnte Aarsager kuune estervises; i dette
Til-sælde hidrører den gjerne sra Feil i Førdøielsen, navnlig
nor-dentlig Galleseeretion. Herimod anvendes aromatiske,
mave-styrkende Midler (Ealmnsrod, Løvstilkrod, Angeliearod, skaartte
eller i Pttlver) og let sørdøieligt Føder.
Slimet Mælk
kjendes paa Mælkens seige, slimede Beskassenhed ; den er
nttder-tiden saa seig, at den lader sig trække i lange Traade.
Aar-sagen kan ligge i Græsgangen Mosegræsning og Nydelsen
as de her voxende Halvgræsser. I saadanne Tilfælde
fore-kommer denne Feil hos alle de Køer, font leve nnder samme
Forhold. Den hidrører ogsaa øste sra Slaphed i Førdøielsen,
øg den øptræder da søm Symptøm i Slikkesyge øg
Førdøielses-lidelser i Almindelighed. ^ Hvør den slimede Mælk forekomme^
hos kraftigt og velnæret Ovæg, søger man ofte Aarsagen i ett
særegen Beskassenhed as Lnsten (Tordenluft, sor megen
Elee-trieitet i Luften).
Behandling. Forandring af Græsgangen. Ved
For-døielfeslidelser giver man noget Kogsalt paa Foderet. Er
Ovæget krastigt, katt man forsøge at give l Lod Allnn i ^ ^
Pot lnnket Vand een eller to Gange daglig; dette Middel vil
i de fleste Tilsælde bjælpe, hvis ikke, henvender tttan sig til en
Dyrlæge.
4. Blodig Mælk eller Blodntalktting
forekommer altid enkeltviis, og hyppigst er det Mælken as ett enkelt
Patte, der er blodig. Mælken antager ett mere eller mindre blodrød
Farve, kan endogsaa være blandet med levret Blod (Blodcoagttler),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
