Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Oxens Sygdomme - Mund- og Klovesyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er ikke mere slimet^ og der dauner sig en ny Httd paa de saarede
Steder. Man gjør døg rigtigst t^ den sørste Tid at give
Fødret skaaret i Hakkelse; kan dette ikke lade sig gjøres maa
matt see til at vælge Halm as det blødeste Slags.
Dersom Koen ikke er meget mælkerig, vil det være rigtigst,
sor at undgaae Irritation as Saarene paa Patterne, at
nttd-lade Malkningen det ene Maal, s. Ex. om Middagen, og, da
Mælken altid er sat betydeligt af^ vil man vistnok ikke risikere
noget ved denne Fremgangsmaade.
Saarene i Kronen og Klovevigen maa renses sor
ind-trængte fremmede Legemer (Halm, Gjødning o. s. v.), og af^
vadskes dagligt et Par Gange med lunket Vand. For at
forebygge Guiduingen as Saarene i Klovevigen lægger man en
Væle sitte Bla ar op i Klovspalteu og fastholder disse ved
Klæde-lister, bundne tvers omkring Koden. For at sremskynde
Læg-ttingen as Saarene, pensles disse saavel i Munden som paa
Patterne og i Klovevigen med et Instts as bittre og aromatiske
Urter (Malnrt, Salvie, Ehamomille)^ eller med et Afkog af bittre
Urter (Pors, Bukkeblader tilberedt af 1 Deel Urter og
Dele Vattd; naar Infnset har trukket eller Afkoget er askjølet^
srasies Vandet gjennem en linned Klnd.
Det er en vigtig Betingelse sør Helbredelsen, at Stalden
er nøgenlnnde lys, og at man sørger sør en gød Ventilation,
ndett at Køerne ndsættes sor Træk. Dyrene maa ligge reent,
tørt øg blødt; matt maa sørsyne Baasene med rigelig øg srisk
Strøelse og sørge sor, at Gjødning øg Urin skaffes bort.
Ved milde Tilfælde vil Landmanden vel i Reglen knnne
hjælpe sig med de ovettsor antydede Midler; men selv
tilsyne-ladende lette Ansald knutte hos drægtige Køer medføre Kastning
øg heraf følgende Tilbageholdelse as Esterbyrden, eller ved
Folge-sygdomme^ as hvilke yverbetændelse horer til de hyppigste, gjøre
Krav paa ett mere sagkyndig Behandling. Hvor Sygdommen
sra først af sknlde vise sig ondartet^ hvad enten dette spores ved
Saarene paa Patterne, eller, hvad der er det Almindeligste,
ved Klovesygen, maa man itide tye til ett Dyrlæges Hjælp.
Ogsaa i dette Tilsælde maa Landmanden være sorberedt paa
at tage alvorlig Deel med i Sygebehandlingen^ da Sygdommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
