- Project Runeberg -  Tankebilleder /
6

(1900) [MARC] Author: Ellen Key Translator: Zelma Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
Note: Translator Zelma Petersen is or might still be alive. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Kvinderne - Reaktionen mod Kvindesagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 KVINDERNE.
Barometer — har først og fremmest Strindberg givet
denne Reaktion Udtryk. Men selv indenfor Diskussionen
hører man nu ikke sjældent det Ønske: engang at faa
Ende paa Kvindesagen. Det Betydningsfulde heri er,
at det ikke er de hos os for Tiden faa principielle
Modstandere, der ytrer dette. Kvindesagen er nemlig
snart paa det Stadium, hvor en Reform ogsaa optages
paa de Konservatives Program; — dette sker altid,
naar de første Tilhængere begynder at finde Reformen
altfor lidt omfattende. Det er tvertimod hos mange
af de frihedselskende Kvinder selv, den Tanke er
vaagnet: at Emancipationen, som den nu gaar frem,
maaske ikke bliver ensbetydende med Frigørelse. Til
Dato har Kvindeemancipationen været den dybest gaaende,
den videst virkende Frigørelseskamp i Verdenshistorien.
Hvilke Revolutioner i Lov og Sæder denne Friheds-
bevægelse alt har forberedt og endnu bestandig for-
bereder, vil først Fremtiden blive Vidne til. Men hvad
vi allerede nu kan vide er, at Bevægelsen skal og bør
gaa frem, indtil den har udryddet enhver Lov, der
hindrer Kvinden i fuldtud *at udvikle og bruge sine
Kræfter, og til den har gjort hende retslig ligestillet med
Manden indenfor Familje, Kommune og Stat. Jo før
denne lovlige Ligestilling bliver naaet, desbedre. Thi
paa Misbrug af Frihed raades kun Bod ved fuld Frihed;
først derved indtræder de af Omstændighederne afhængige
Resultater, der virker hæmmende og rettende og derved
opdrager til Selvbegrænsning. For ethvert Væsen, der
nys er sluppet fri for Tvang, synes Friheden ensbetydende
med Fjernelsen af alle Grænser; senere indser man, at
Friheden medfører Individualisering, og denne igen Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:57:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tankebill/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free