- Project Runeberg -  Tankebilleder /
51

(1900) [MARC] Author: Ellen Key Translator: Zelma Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
Note: Translator Zelma Petersen is or might still be alive. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Kvinderne - Kvindelig Sædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVINDELIG SÆDELIGHED. 51
Med flammende Skrift at indbrænde Kærlighedens
store Ideal i Ungdommens Sjæl — det er derfor at
give den en virkelig etisk Styrke. Derved opstaar der
blandt Menneskene en uudslettelig, uovervindelig Følelse
af, at et Kønsforhold kun bør indtræde som Udtryk
for en gensidig altomfattende Kærlighed. Derved lærer
Ungdommen at betragte Kærlighedsægteskabet som det
centrale Livsforhold og den gennemglødes af Ønsket
om at udvikle og bevare Legeme og Sjæl for at træde
ind i dette Naturens Allerhelligste, hvor Mand og Kvinde
selv finder deres Lykke, samtidig med at de skaber en
ny Slægt for Lykken. Og derved vil bestandig flere
unge Mennesker lære at indse, at deres egen saavel
som Slægtens Lykke bliver større, jo mere hel de kan
give deres Personlighed til Kærligheden. Drenge og
Piger, Ynglinge og Ungpiger, Mænd og Kvinder vil
gennem fælles Opdragelse, Samarbejde og kammeratlig
Omgang indbyrdes udvikle den gensidige Forstaaen, der
vil tilintetgøre den Fjendtlighed mellem Kønnene, hvori
Nutidens Individualisering — og dermed følgende højere
Personlighedskrav — indtil videre har givet sig Udtryk.
Hjemmets Vaner bliver differentierede istedetfor at
— som nu — de samme konventionelle Skikke ved-
ligeholdes i ethvert ægteskabeligt Hjem-Liv. Naar
Slægten i nogle Generationer har været opdraget under
Indflydelse af saaledes ordnede Forhold, vil man se
mange Ægteskaber — allerede nu er der ikke saa faa
af dem — hvor ikke den pligtopfyldende Resignation, men
selve Friheden styrker Troskaben. Dér værges og værnes
Kærligheden som det Sarteste og Dyrebareste i Livet, dér
4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:57:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tankebill/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free