Note:
Translator Zelma Petersen is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Individualitet - Selvhævdelse og Selvopofrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 6 8 INDIVIDUALITET.
af Uselviskhedens Sejre og Nederlag er blandede mellem
hverandre — lige saa lidt kan kaldes udelukkende et
Resultat af Kristendommen som Kristendommen blot et
Resultat af Kulturen. Hver Idé, ligesom ethvert Menneske,
har en Fader og en Moder: den skabende Genialitet
og den Folke- og Tidsbevidsthed, som den geniale Aand
gør frugtbar. Den saaledes fødte Idé indgaar senere,
naar dens Tur kommer, nye Forbindelser og faar Efter-
kommere, som i det Uendelige forplanter dens Livskraft,
medens selve den oprindelige Idé fylder sin Tids Maal,
ældes og dør.
Som Religion — med andre Ord: som positiv
Aabenbarelse af Livets Grund, Livets Pligter og Livets
Maal — traadte Kristendommen ved Reformationstiden
ind i sit Alderdomsstadium. Indtil da havde enfoldig
Tro og ren Uselviskhed været Idealet. Hvor meget end
de enkelte Individer indenfor den katolske Kirke har
syndet mod Idealet, Katolicismen forkyndte dog — som
før omtalt —, at den store, absolute Forsagelse af alt
Eget, Alt, hvad der var blot naturligt menneskeligt, var
det fuldkomne kristne Liv. Da Kristendommen blev
forkyndt, havde Antiken allerede mistet den gode Samvit-
tighed, med hvilken den havde søgt Livsnydelsen og
følt Livsglæden, med hvilken den, i Glæden eller Sinds-
styrken, havde hentet Mod til at leve. Man hengav
sig ikke længer barnligt til den jordiske Tilværelse,
man tænkte over den og følte sig derved allerede som
Aand i Modsætning til den sanselige Verden. Der-
for var Antiken beredt til at modtage Kristendommens
Lære: at ikke det timelige Liv, men Evigheden, ikke
Sansernes Liv,- men Aandens, ikke Menneskelivet i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
