- Project Runeberg -  Tankebilleder /
190

(1900) [MARC] Author: Ellen Key Translator: Zelma Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
Note: Translator Zelma Petersen is or might still be alive. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Individualitet - Personlighedens Frihed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 9 0 INDIVIDUALITET.
og Følelser til Tanker og Forestillinger. Det forholdsvis
usammensatte Naturvæsen bliver sammensat, differentieret,
det vil sige mere og mere individualiseret, mindre og
mindre generelt, med andre Ord, det bestemmes i stedse
ringere Grad af blinde Drifter og Lidenskaber. Drifter
og Lidenskaber er nødvendige, det vil sige berettigede,
ligesom ethvert andet Moment i Personligheden. Men
ingen enkelt Egenskab hos Personligheden maa udvikles
saa ensidigt, at Udviklingen af alle de andre Egenskaber
derved hemmes. Dette vilde tilintetgøre baade Person-
lighedens Frihed og dens Lykke. Det er en gammel
Erfaring — som vor Tid med tragisk Tydelighed be-
kræfter —, at det Menneske, der beherskes af sine Drifter,
bliver saa karakterløst, at det, naar det har naaet et vist
Stadium, er saa fysisk-psykisk nedbrudt, at det mister al
Følelse af sin Integritet, sin Værdighed, sit Livs Sammen-
hæng og holdningsløst kaster sig ud i den ene Yderlig-
hed efter den anden og let føres ind paa hundrede Veje,
af hvilke ingen er dets egen.
Kun det Menneske er frit, der hverken af eget Be-
gær eller af Andres Vilje lader sig drive til at handle
mod sin Natur. Kun de Handlinger, der udføres i Følge
egen Overbevisning, kan skænke et saadant Menneske
Lykke. Lykke er den fuldkomne Magtfølelse, der op-
staar ved, at alle Kræfter udvikles i den størst mulige
Frihed til den størst mulige Fuldkommenhed. Den uper-
sonlige Drifts Tilfredsstillelse kan derfor skænke dyrisk
Nydelse, men Intet, dér kan kaldes menneskelig Lykke.
Enhver ufri, upersonlig Handling, det individuelt
udviklede Menneske begaar, piner ham som en Synd mod
ham selv, hvad enten han har begaaet den, fordi han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:57:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tankebill/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free