- Project Runeberg -  Tankebilleder /
194

(1900) [MARC] Author: Ellen Key Translator: Zelma Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
Note: Translator Zelma Petersen is or might still be alive. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Individualitet - Personlighedens Frihed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 9 4 INDIVIDUALITET.
Prøven og Valg, og saaledes uddannes der hos hele
Samfundet en ny moralsk Bevidsthed.
Men denne etiske Nydannelse foregaar ikke ved, at
svage Mennesker forbryder sig mod de Moralbud, de
vedvarende godkender, eller ved, at tøjlesløse Mennesker
— paa Trods af Lovene —giver efter for deres Drifter.
Den iværksættes kun ved dem, der fra Naturvæsner er
blevet Samfundsvæsner og fra Samfundsvæsner Individuali-
teter. Dette berettiger dem til at prøve og undersøge den
sociale Moral og til at bestemme, om de i et givet Tilfælde
vil følge den eller ej. Deres Trods vil da danne Grundvold
for en senere Generations Moralbud. Og eftersom det
er Menneskene, der har skabt Moralbudene efter deres
Behov, saa har de ogsaa Ret til at forandre dem, naar
de faar nye Behov. Det Kantske Krav: at Individet bør
handle, som om hans Handling skulde blive til Lov for
alle andre Mennesker — er diametralt modsat den indi-
vidualistiske Opfattelse, der haaber paa den størst mulige
Lykke for Flertallet og det størst mulige Kulturfremskridt
derved, at man tilsidst ikke vil erkende nogen Regel som
absolut bindende for Alle, men i hvert enkelt individuelt
Tilfælde skabe sin egen Regel. De, som ikke har naaet
den etiske Udvikling, der giver Ret til Nydannelse, men
som endnu kun er voksne Børn eller Pligtmennesker
uden individuel Samvittighed eller Driftsmennesker uden
social Samvittighed — alle disse kan behøve Sam-
fundstvang for ikke at træde Andres Ret for nær. Og
selv den udprægede Karakter behøver dens Støtte under
visse Perioder af sin Opdragelse. Men først naar Indi-
vidernes etiske Selvherlighed har sejret over Samfundet,
staar Samfundet sejrende ved sit Maal!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:57:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tankebill/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free