Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-.’–-
167
mig; men jeg troer ikke, at mangen Dreng, som begioer
sig ud i Verden, skilles fra en saa om Moder som min.«
J Arveo Stemme ndkalte sig en Bevægelse, som
rigt belvnnede —al den Omhn« al den Bekymring- Moder
Arnman havde næret for sin Eenbaaknr. »Herren er
mægtig i de Svage!« sagde hun andagtigt. ,,Kan jeg
bære Skilsmissen, Arve, saa kan Du det lettere. Du
er en Mand og har desuden Godtsolk at skregte paa.«
»Det er sandt, og med Guds Hjælp skal jeg ikke
oanskasgtr. Men Altsammen er endnu saa nyt,—at jeg
ikke ret har kunnet sattek mig. Da jeg ’koni hjem
tcenkke jeg ikke paa nogen anden Reise, end en as
Dagene at gjøre en Svipkonr til Tidseloenz thi den
Rose, som voxer der, er pragtigere end alle Moders
Balsakniner. Jeg har aldrig tænkt, at der existere-de
en saa smuk lille Pige som den sode Gabrielle.«
»Ek Du nu der igjen?« svarede Fra Cathakine
med synlig Misfornoielsez »Ieg veed ikke, hvor Du
kan tænke paa en saa ubetydelig Begivenhed-, naar
der sorcskaaer saa store Ting, som en Reise nd i den
vide Verden?« ·
,·,J den vide Verden?« gjentog Awe leende; .
»det er dog ikke saa grumme vigtigt,·at sidde i et
tvldkannner og skrive reent-«’ c
»Aa, Dn veed Ingenting-» Engang vil det blive
Andet end at sidde og skrive. Men Ros blev ikk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
