Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
gik hans Næse sorbil« men i det Samme udstødte den
Gamle et vildt barnligt Skrig; den ene Ende af Pak-
ken var revnet —— og overstcenkct af vaad Sand stod
Haraldfoa med den næsten tomme Bastmaatte paa
Nyes-Id —-
»Naa, saa gid alle Helt-» ..« Vi forbigaae de
forskjellige Eder, som udstodtes af den gamle, for første
Gang i sit Liv narrede Smuglcr, men vove næsten at
paastaae, at de vare ligesaa utallige-, som Sandlornene
i de behandigt stuoede Pakker, som i deres Ydre virke-
lig havde saa storLighed med de tabte, at man i Morle
og Hastvaerc let kunde tage feil as dem.
· Virger lunde.ilke tilbageholde en nndertrvlt Lat-
ter, der gjaldt det Fissige i Krydobetjentcns Fremgangs-
maade, men derpaa tanlte han paa Rosenberg og dennes
betydelige Tab. Nu var der imidlertid ilte andet
at gjøre end at tomme Tanglnipperne og Sandet ud
af Maatterne —- og reise hjem igjen.
»Og ieg,« sagde Haraldfon i en Tone, hvis Utp«
delighed oidnede om den store Bevægelse, som foregik i
hans Indre —- »1·eg skulde blive nakret af en Drenge-
hvalp. som Fanden annamme med Hud og Haarl«
Efterat have anstillet en flygtig Undersøgelse for
et Synd Skyld, hvilket glædede Capitainen og hans
Maal-stab, lagde Toldlutteren i Morgendamringen ud
fra Delenes tilligemed Sluppen. Amman spiste efter
st- .-s-·k·:–·—— « «- —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
