Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER: TIL EEN. I 17
Høit Vinden peeb — som Haan det klang, —
Det var en bitter Dødesang.
Jeg var saa mat, og i min Sjæl
Bevæged sig en Drøm saa fæl.
Den lokked mig — jeg slåp mit Roer, —
Nær var jeg styrtet overbord! —
Da lød din Røst, — den var saa øm,
Den vækked mig af Dødens Drøm.
Den kaldte mig — jeg tog ei feil!
Sig Havet jævned til et Speil.
Skydækket i det Fjerne sank,
Og Himlen vinked, klar og blank.
Du kjendte Stjernen, som var sat
Til Leder os i Livets Nat.
Du sad hos mig paa Skibets Stavn,
Du vidste Vei til Kyst og Havn.
Du peged paa en stille Bo,
Og hvisked: »Der vi finde Ro!«
Og Haand i Haand, og Kind ved Kind
Vi vandred sagtelig derind.
Imod os kom den lune Luft,
Heel fyldt af Elskovsrosens Duft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
