Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER: TIL EEN. I 17
Det var, som Vinger hæved
Mig op fra Jordens Skjød,
Igjennem Sjælen bæved
En Strøm af Vellyst sød ;
Det var ret som mit Øie
Blev mere skarpt og klart;
Det Dybe og det Høie
Mig syntes aabenbaret.
Mig smiled Jord og Himmel,
Mig vinked Busk og Træer,
Den hulde Blomstervrimmel
Den blev mig nok saa kjær ;
Solen var mere gylden.
Og Himlen mere blaa,
Og-dobbelt riig var Fylden
Af Nattens Stjerner smaa.
Og for mit indre Øre
Vidt aabnet blev en Dør,
Fuglen, kunde jeg høre,
Sang sødere end før ;
Mig Havets stolte Brusen
Meer streng, alvorlig var,
Som Orgelklang sin Susen
Hen om mig Vinden bar.
Jeg fatted Kildens Rislen,
Naar den blandt Roser randt.
I Snogens sagte Hvislen
God Mening jeg fandt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
