Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Afreise fra Bejrut. Libanon. Reifun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hundfloden. Libanon. vekstligheden. 193
fra Dalene mange hundrede Nleter dybt under vore Fsdder, snart fra
Bjergtoppene mange hundrede Meter hsit over vore Hoveder Rlok
keringning og overordentlig smukke Alokkespil lyde ud over Bjerget,
hvor vi red. Det foltes imellem rent oplsftende. Folk, som vi msdte,
syntes at vcere meget venlige. De hilste bestandig hjerteligt. Og vi
hilste ligedan igjen, efterat vi havde Icert 05 de almindelige arabiske
Hilsningsord, hvilket jo ikke var vanskeligt.
Befolkningen paa Libanon er et forholdsvis intelligent og fri»
hedselstende Folk. Dens Nationaldragter er smukke. Avinderne elster
prydelser, Armbaand, Ringe, Halsbaand o. s. v., og de bcrrer dem
gjerne ogsaa under Arbeidet, stoffet er efter Raad og Leilighed:
sslv, Rav, Glas, Ben o. s. v. vore Billeder viser Halsbaand og
Ringe, samt f)ortrcet af en ung Avinde i Nationaldragt.
Gveralt i Dalene og langt opefter Bjergsiderne var Vekstlig
heden meget yppig. Grsnne Enge vekslede med herlige Vinhaver;
Morbcertrceer, pinjer o. lign. trivedes meget godt; jeg har endog seet
opgivet, at Vinen vokser og modnes indtil 5,500 TNeters Hside over
Havet. Den var just moden, da vi reiste over Libanon. Gveralt
glimtede de store Alaser mellem de grsnne Blade. Gg vi forfomte
ikke at benytte os deraf. Ja jeg kan sige, at vor hovedsagelige Fode
bestod af Druer. Det medbragte INadforraad var snart ncesten uspise
ligt, og havde vi ikke havt Druer, ved jeg ikke, hvordan vi skulde
have klaret os. Dog Hungeren havde vel faaet hjcelpe paa smagen.
Druerne var at faa for ncesten ingenting. For en liden Alynt
af 5 eller 5.0 Gres Vcerdi sik vor Dragoman saa meget, som kunde
rummes i et stort Lommetsrklcede, d. v. s. omtrent et f)ar Ailogram.
enkelte steder var Druerne aflange og lige til tre Centimeter
lange; paa andre steder var de saavel i Farve som stsrrelse og Form
lig vore flommer.
Alle Marker og plantager vandes og maa vandes ved Aunst.
Bjergets Top er hele Aaret igjennem dcekket af sne, som i bommer»
tiden besinder sig i en bestandig smeltning. Derved fremkommer
Ailder og sniaabcekke hist og her. Fra disse har saa Befolkningen
gravet smaa, lange Aanaler, gjennem hvilke Vandet naarsomhelst kan
5,3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
