Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 80. Luksortemplet. Til Thebe. Memnonstøtterne. Ramesseum. Medinet Habu. Bryllup i Luksor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menmonststterne. 779
reisen af disse Stotter. Det er forresten gjennem en Misforstaaelse, at
de af de gamle Grcekere har faaet Navnet Memnonstotterne, og
Misforstaaelsen kommer deraf, at ALgypterne kaldte ethvert stort
Mindesmerke for „Memnu"; dette gjengaves af Grcekerne med Ordet
„Memnonium", og saaledes sik de ncevnte Stoller Navnet Memnon
stotterne. Memnon var i de grceske Sagn en Son af Morgenroden;
han faldt i den Trojanske Arig; i virkeligheden cr Stotterne Billeder
af Aong Amenofis 111, den samme, som har bygget den celdste Del
af Templet i 3uksor og, son: jeg for har omtalt, levede omkring Aar
Den sondre Slotte er bedre vedligeholdt end den nordre, begge er de
dog omtrent lige store; den forste er gjort af et eneste Stykke og er
omtrent Meter hoi. Sokkelens hside var oprindelig ca. Meter
og hele Monumentet er saaledes ncesten 20 Meter hoit. Villedet har
oprindelig baaret en Arone, som maa have vceret 2 eller 3 Meter hsi.
Venene fra Fodsaalen til Anceet er 6 Meter hoie. Vredden mellem
Skuldrene er over 6 Meter, langfingerens 3cengde ncesten Meter;
Kolossens vcegt udgjor 5,306,000 Agr. hvem kan nu forklare, hvor
ledes det har vceret muligt at transportere hid en saadan uhyre Vlok?
Vgsaa den nordre Slotte bestaar af et eneste Stykke, men ved et
Jordskjalv i Aaret 27 f. Ar. blev den kncekket paa Midten. Forst
fiere Aar senere blev det manglende Stykke opstillet, dog ikke det
samme Stykke, som var faldt ned, thi det var for tungt, men man
gjenopbyggede den sverste Del af 3 lignende Sandstenblokke, paa begge
Sider samt mellem Venene paa hver Aolos stod et stort Villede af en
Avinde, som ststter sig til Tronens Forside. Det forestillede Ame
nosis’ Moder, som lillige var hans Gemalinde.
I Fortiden, medens den sidstnævnte Stolte endnu var hel, hcendte
det undertiden, at den ved Solopgang gav en syngende Tone fra sig.
heraf opstod hos Grcekerne et stjont Sagn. Amenofis’s (Memnon)
hilste nemlig med en Sang Los, Morgenroden, naar den staar op;
Gudinden Horte Sangen, og Morgenduggen, som faldt paa Ststten, var
5) Ifslge nyere Forskninger kan Israels Udgang ikke scettes Icengere tilbage
end omtrent !,200 Aar f. Kr. kanske end ikke saa langt tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
