Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træt og mismodig at træde ind i Deres Hjem? De
møder maaske slet Ingen, men blot Synet af det Vante
virker beroligende, disse Gjenstande tale taust og stille,
smile uforstaaende og dog, som eiede de en
hemmelighedsfuld, en bedre Forklaring. Lønligt nynne de Sindet
i Ro. Et Lysskjær blot, en kjendt Duft, og Tanken
vugges paa Vei til: „husker Du det"! og „husker Du
dengang*! medens Tiden ophører, et Nu omspænder Alt
lige ned til. dengang man selv som Barn i en lignende
Stue standsede i sin Leg og undrende saa paa en
solfyldt Luflstribe just som denne. Før man aner det, er
Trætheden vegen, det Tunge blevet let, Livsmod og
Kraft atter vendt tilbage.
Dette er deri oprindeligste Taagekjærne. jeg kan
naae til i Planen for min Kulturhistorie. Du jeg,
nedslagen over mit Fædrelands Ulykke, mistvivlende om,
hvorledes jeg skulde kunne bidrage ogsaa min Skjærv
til at reise det efter dets Fald, grublede over min
literære Livsopgave, saa blev denne Følelse mig fuldt
bevidst, den sattes ligesom i Sving, og det bares mig
for, som om ogsaa et helt Folk maatte kunne hente
Trøst og Kraft paa lignende Vis. Der maatte ved Synet
just af det Dagligdags kunne vækkes en Flok af Minder,
der kunde gyde paa engang Glemsel og Kratt i det
trætte Sind. De Sammenholdets Traade som Nutiden
spinder bestandig paa samme Led, paa Samtidighedens
Led, de maatte kunne styrkes og forbindes, blive til et
fast Stof, ved Traade paa modsat Led, levendt’ Minder,
der knyttede Nutid til Oldtid.
Og alt imedens jeg svalede med denne Tanke og
atter forkastede den som en uklar Overførelse af den
Enkeltes Vilkaar paa det hele Folks, sotn et Fantasteri
om en bevidst, levende Folkeaand, hvorom jeg jo dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
