Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
én uforglemmelig Tur, hvor de var paa Cirkus og
efterpaa spiste Aftens med 01 og Dram og varm
Bif og laa paa Hotel om Natten!
Af og til naar de alle var hjemme i Stuen, kunde
han blive ganske vemodig og spørge halvt for Spøg
og halvt for Alvor, hvordan i Alverden det skulde
gaa ham, naar de to Smaa ikke længer gik og
tvintede i Benene paa ham! — Og med Hænderne
paa deres Skuldre, dunkede han dem lempeligt mod
hinanden, som han pleiede i gamle Dage.
Men de »Smaa« var nu næsten lige saa høie
som han selv — og de var heller ikke ganske som
før hverken mod ham eller mod hinanden; de lod
sig ikke dunke med den samme Hengivelse som i
Barndommen — de saa til Siden og smilte
forlegent, næsten somom hans ’Kjærtegn gjorde dem
ondt.
Rasman saa det godt; men han troede, det kom
af den samme Angst for Adskillelsen som trykkede
ham selv, indtil han en Aften kom paa andre
Tanker.
De tre sad alene og talte om, hvordan de skulde
indrette sig med Brevskrivning. Tollus og Martin
havde maattet love høitidelig, at der aldrig skulde
gaa mer end en Maaned, uden at en af dem skrev.
— Saa skal jeg skrive en Gang imellem, naar
jeg har Tid, sagde Rasman — og forresten lade
Tabitha passe det. Hun gjør det ogsaa bedre
end jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
