Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldeles ubevægelig med Billetten i Haanden og saa’ hen paa ham
med et Udtryk af Fortvivlelse, Rædsel og Vrede.
„Hvad er dette? Hvad er dette her?“ spurgte hun og pegede
paa et lille Stykke Papir, som hun holdt i Haanden.
Og som det saa ofte hændes, var det ikke Sagen selv, der
berørte Stepán Arkádjevitsch saa pinligt, men derimod Tanken
om den Maade, hvorpaa han havde svaret sin Kone. Det var det
Øjeblik gaaet ham, som det saa ofte gaar Folk, naar de aldeles
uventet gribes paa fersk Gerning. Han havde ikke forstaaet at
lægge sit Ansigt i de rette Folder. I Stedet for at stille sig
fornærmet, nægte alt, retfærdiggøre sig, bede om Tilgivelse eller
endog forblive ligegyldig — alt vilde have været bedre, end det
han gjorde — havde han aldeles uvilkaarlig sat sit sædvanlige,
noget enfoldige Smil op. Stepán Akádjevitsch, der interesserede
sig for Fysiologien, mente selv, at dette uvilkaarlige Smil maatte
have været en Refleks af hans Hjernes Virksomhed. I samme
Nu var Dolly faret sammen, havde derpaa med den for hende
ejendommelige Heftighed overvældet ham med en hel Syndflod
af vrede og bitre Ord og var saa ilet ud af Værelset. Siden havde
hun ikke villet se ham.
Det er dette forbandede Smil, der er Skyld i det hele,“
tænkte Stepán Arkádjevitsch, og i sin Fortvivlelse spurgte han sig selv:
„Hvad skal jeg dog gøre? Hvad skal jeg dog gribe til?“ Men
han kunde ikke finde noget Svar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
