- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
11

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hænder, lod den med øjensynlig Glæde falde ned over sin
Herres velnærede Legeme.

III



Efter at Stepán Arkádjevitsch var færdig med sin
Paaklædning, stænkede han sig med Eau de Cologne, trak Mansketterne
ned over sine Hænder og rystede det sammenlagte
Lommetørklæde ud af Folderne. Derpaa stak han, som han plejede, sine
Cigaretter, sin Brevtaske, Tændstikkedaasen og Uret med den
dobbelte Kæde og Dingel-danglet i Lommerne, hvor de hørte
hen. Han følte, at han var ren, at han duftede lifligt, og at han
til Trods for den Ulykke, der tyngede ham, var fuldstændig frisk
og sund. Med lette Skridt gik han ind i Spisestuen, hvor Kaffen,
Brevene og Akterne fra Retten allerede ventede paa ham.

Han læste skyndsomt Brevene igennem. Et af dem berørte
ham meget ubehageligt. Det var fra en Købmand, som bød paa
en Skov, der hørte til et af hans Hustrus Godser. Stepán
Arkádjevitsch maatte have Penge og var derfor nødt til at sælge denne
Skov, men saa længe han ikke havde forsonet sig med sin
Hustru, kunde der ikke være Tale herom. Hvor ubehageligt var det
dog ikke, at Pengeinteresser skulde spille en Rolle i hans
Forsoning med hende. Alene Tanken om, at disse Interesser skulde
kunne lede ham hen mod en Forsoning, oprørte ham.

Efter at han var færdig med Brevene, tog han fat paa
Akterne. Han bladede to af Sagerne igennem og gjorde nogle
Bemærkninger i Marginen med en stor Blyant. Saa drak han sin
Kaffe og begyndte at læse Morgenavisen, der endnu var vaad
fra Trykken.

Det Blad, Stepán Arkádjevitsch holdt, var Organ for det store
dannede Flertal. Det var liberalt, men ikke radikalt. Og skønt
hverken Videnskab, Kunst eller Litteratur interesserede ham
synderligt, saa hyldede han dog i alle Spørgsmaal paa disse Omraader
netop de samme Anskuelser som Bladet og Flertallet. Han
forandrede kun sine Meninger, naar Flertallet forandrede sine; eller
rettere talt — han forandrede dem ikke, men de forandrede sig
i ham, uden at han selv mærkede det. Han dannede sig ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:58:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free