Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trolddom kom der atter Liv i ham ved i næste Øjeblik at se
„Spanieren" hurtigst mulig tage Flugten! Tom var kommen til
at ryste af Skræk, men indsaa nu, at „Spanieren" ikke havde
kendt ham paa hans Stemme, da han ellers sikkert i Stedet for at
tage Flugten var kommen hen og slaaet ham ihjel som en Hævn
for hans Udsagn mod1ham i Retten, og han var enig med sig selv
om, at hvis han blot havde Kræfter til at naa hen til den lille
Bæk, skulde intet mere faa ham til at risikere at møde Indianer-
Joe!
Børnene tilbragte nu et Par skrækkelige Dage og Nætter.
Hungeren martrede dem, og Becky laa tilsidst hen i en halv san-
seløs Tilstand, meget medtaget og elendig — hun ønskede blot,
at hun maatte blive liggende her og dø, Tom kunde jo godt end-
nu en Gang prøve at gaa ud med Snoren og se, om han kunde
finde Vej eller træffe nogen af dem, der nu sikkert nok var ude
• at søge efter dem.
KAP. XXVIII.
Vi er endelig naaet til Tirsdag Eftermiddag; Tusmørket be-
gyndte saa smaat at indfinde sig. Hele den lille By sørgede end-
nu dybt, thi jnan havde ikke funden de savnede Børn endnu. De
fleste af de Søgende havde opgivet al videre Eftersøgning og var
vendt tilbage til deres daglige Beskæftigelser, thi de var overbe-
viste om, at Børnene aldrig vilde blive fundne. Fru Thatcher var
meget syg og laa hen i Feberfantasier; der fortaltes, at det var
hjærteskærende at høre hende kalde paa sit Barn, hæve Hove-
det og i Minutter ligge og lytte efter om det svarede, og derefter
med et Suk udmattet begrave Flovedet i Puderne!
Tante Polly var fal3en hen i en dyb Sørgmodighed; hendes
Haar var næsten bleven snehvidt.
Tirsdag Aften gik alle i den lille By sørgmodige og dybt ned-
bøjede til Ro. Men ved Midnat blev alle igen vækkede ved stærk
Ringning fra alle Byens Klokker, og et Øjeblik efter var Gader-
ne fyldte med Grupper af halvpaaklædte Mænd og Kvinder, der
halv afsindige af Glæde raabte og skreg: „Kom ud, kom ud! De
er fundne, de er fundne" !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
