- Project Runeberg -  Tragediens anden del /
28

(1919) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

digst, Ukrainerne slettest stillede i Wien. Men Tyskerne
betalte 64 Procent af Skatterne, Bøhmerne 19 Procent,
Polakkerne 7 Procent. Der sad i Huset 233 tyske
Medlemmer imod 259 slaviske, 19 italienske og 5
rumænske. Sammenligner man Forholdene med dem,
som var raadende i den russiske Duma, finder man,
at Storrusserne, som var omtrent Halvdelen af den
hele Befolkning, havde 339 Medlemmer, alle de øvrige
Folkeslag tilsammen 101. Uretfærdigheden var da her
anderledes udpræget.

I alle Provinser var der desuden Landdage. Der
syntes at raade en stor Forskel mellem Østerrig som
uensartet Stat og Vesteuropas Riger som ensartede
Nationer; men for nogle Hundred Aar siden bestod
Storbritannien af grundigt forskellige og indbyrdes
kæmpende Kelter, Skotter, Angelsachser, Walisere,
Normanner osv., Frankrig af Gallere, Romere, Franker,
Ar-magnac’er, Bourguignon’er, Normanner, Flamlændere,
Basker. Østerrig har i vore Dage befundet sig paa
det Stade, paa hvilket Vesteuropas Stater i ældre Tider
stod.

Lige meget: de Muligheder, der gaves, for i det 20.
Aarhundrede at udvikle Østerrig-Ungarn til et
monarkisk Schweiz er blevne forsømte, og den møjsomt
sammenholdte Helhed er ulægeligt søndersprængt i
Stumper og Stykker.

4.

Hovedsagen, den afgørende Begivenhed, som i
Øjeblikket overdøves af de Nødlidendes Klage og de af
Sejrsrusen Betagnes Triumfskrig, i Øjeblikket tilsløres
for Iagttagerens Blik af de mange nationale Flag, der
gaar tiltops og de ny nationale Faner, der rejses, det
er at Europas om ikke ubetinget herskende, dog
uomtvisteligt ledende Stand, Borgerstanden, foreløbigt i tre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:07:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trage2del/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free