- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
117

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udelandet som inden for Landets egne Grænser er bleven bestandig større.
Men fra en anden Side sét har Udviklingen været Skibsfarten imod, for
saa vidt som Jærnbanerne i vidt Omfang ere traadte i Skibenes Sted
saavel i den internationale som især i den interne Omsætning. Dette giver
sig ogsaa tydelig til Kende i de ovenfor anførte Tal, i hvert Fald i dem,
der angaa den indenrigske Skibsfart. Det bør i øvrigt udtrykkelig
bemærkes, at der ved Opgørelsen af dennes Omfang ikke er taget Hensyn
til Dampfærgefarten, denne Mellemting mellem Jærnbane- og
Dampskibstransport, som i Danmark maaske spiller en større Rolle end i noget andet
Land. I Aaret 1901 omfattede de danske Statsbaners Færgefart ikke
mindre end 50,000 indgaaende Skibsekspeditioner med en befordret
Godsmængde af 550,000 Tons.

Den danske Skibsfart begunstiges i høj Grad af Landets udstrakte
Kystlinie, der er udnyttet til Anlæg af et meget stort Antal Havne og
An-lægspladser. Af Havne med en Vanddybde af 5 Fod og derover findes
omtrent 170[1].

For Farvandenes Belysning ved Fyr drages der Omsorg af Staten. Der
fandtes i 1902 paa de danske Kyster 104 Fyr, og der var udlagt 13
Fyrskibe og 15 Lystønder. Desuden findes en Del kommunale Havne- og
Ledefyr m v.

Adolph Jensen.

*


Trafikvæsen.



Om den Del, Danmark har taget i Nutidssamfundenes Arbejde for
Udviklingen af Trafikmidlerne, skal nedenfor gives nogle korte Oplysninger.

Jærnbanevæsen. Den første danske Jærnbane anlagdes i 1844-47 fra
Kjøbenhavn til Roskilde; det var en Privatbane, anlagt og drevet af det
sjællandske Jærnbarieselskab. Samme Selskab overtog, efter at en Lov af
2712 1852 og senere Love havde sikret Selskabet en 4 pCts. Statsgaranti,
Bygningen og Driften af Linierne Roskilde-Korsør, Kjøbenhavn-Helsingør
med Sidebane Hellerup-Klampenborg, Roskilde-Masnedsund,
Roskilde-Kalundborg og Frederiksberg-Frederikssund. Da sidstnævnte Bane var aabnet i
1879, havde det sjællandske Jærnbaneselskabs Linier en samlet Længde af
51 Mil.

I Jylland iværksattes de første store Jærnbaneanlæg af Staten; dette
galdt alle Anlæggene efter de to store Jærnbanelove af 10/3 1861 og 24/4
1868 med nogle senere Tilføjelser og Forandringer. Ved de nævnte Love


[1]
Om de enkelte Havne er der givet Oplysninger ved Omtalen af de paagældende Byer i
Værkets specielle Beskrivelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free