Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men ved Grundlovsforandringer skal der efter den første Vedtagelse foretages
nye Valg, for at Vælgerne udtrykkelig skulle kunne give deres Mening
til Kende om Forandringen, og først naar den nye Rigsdag har vedtaget
Ændringen paa ny i samme Skikkelse, og den har modtaget kgl.
Stadfæstelse, kan den træde i Kraft.
Hovedpunkterne i vor Forfatning er, at Regeringsformen er indskrænket
monarkisk, og den Tredeling af Statsmagten, som knæsattes i Frankrig i
det 18. Aarh., har ogsaa fundet sit Udtryk i vor Grundlov, som udtrykkelig
bestemmer, at den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening,
den udøvende Magt hos Kongen og den dømmende Magt hos Domstolene.
Kongemagten her i Landet er arvelig, og Arvefølgen er den i
Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 fastsatte, hvis to første Paragraffer ligefrem
ere optagne som Del af Grundloven. Ifølge de heri udtalte Regler skal den,
der bestiger Danmarks Trone, nedstamme fra Ægteskabet mellem Kong
Christian IX og Dronning Louise, selv være Mand og alle de, gennem
hvem han nedstammer fra dette Ægteskab, være Mænd, ligesom han,
saavel som alle Mellemleddene, skal være avlet udi ret lovligt Ægteskab.
Kronen nedarves efter Førstefødselsretten, og først naar hele den lige Linie er
uddød, tilfalder Tronen den regerende Konges næstældste Søn og hans lige
Linie. Foruden at opfylde Arverettens Regler er det i Grundloven
udtrykkelig paabudt, at Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke, og at
Kongen ikke, uden Rigsdagens Samtykke, maa være Regent i andre Lande.
For at kunne føre Regeringen udkræves dernæst, at Kongen er
fuldmyndig, hvilket han, ligesom de kongelige Prinser, bliver med det fyldte
18. Aar, at han er nærværende, at sjælelig eller legemlig Sygdom ikke
lægger Hindringer i Vejen, og at han i Statsraadet skriftlig har afgivet
edelig Forsikring om ubrødelig at ville holde Rigets Grundlov. I Reglen ophører
Retten til Kronen først ved Kongens Død, men undtagelsesvis kan Ophør
dog hidføres ved, at Kongen giver Afkald paa Kronen, enten udtrykkelig
eller ved Handlingers Foretagelse, hvoraf man sikkert kan slutte sig til
Nedlæggelse af Regeringen. Regler for, hvilken Fremgangsmaade der skal
følges, naar Kongen ikke kan føre Regeringen, ere dels givne i selve
Grundloven, dels i den i Henhold til Grundlovens udtrykkelige Bestemmelse
vedtagne Lov af 11. Febr. 1871; i denne sidste er det bestemt, at hvis Kongen
paa Grund af Sygdom eller Fraværelse er forhindret i selv at føre Regeringen,
overdrager han dens Førelse til Tronfølgeren, som i saa Fald naturligvis
maa have de Egenskaber, der ellers udkræves til at være Regent; gør han
ikke det, indsætter Kongen en Rigsforstander. Kan Kongen ikke selv træffe
de hertil fornødne Bestemmelser, skal Statsraadet straks sammenkalde
Rigsdagen, som derefter i en forenet Samling træffer de fornødne Bestemmelser
enten om Regeringens Overdragelse til Tronfølgeren eller ogsaa om
Indsættelse af en Rigsforstander, indtil Hindringerne for Tronfølgerens Overtagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
