Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Raadgivere i Statsraadet tillige som Chefer for de dem underlagte
Ministerier ere Rigets øverste Embedsmænd og som saadanne maa have
Indfødsret og aflægge Ed paa Grundloven. Kongen bestemmer saavel Ministrenes
Antal som Forretningernes indbyrdes Fordeling mellem dem. Kongens
Udnævnelse og Afskedigelse af Ministre skal naturligvis ligesom alle
andre Regeringsbeslutninger kontrasigneres. Ministrene i Forening udgøre
Statsraadet, hvori ogsaa Tronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde.
Forsædet i Statsraadet føres i Almindelighed af Kongen. Er Kongen i
enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen
forhandle i et Ministerraad, der bestaar af samtlige Ministre under
Konseilspræsidentens Forsæde. I Statsraadet forhandles alle Love og vigtige
Regeringsforanstaltninger, og ligesom de af Regeringen udarbejdede Lovforslag
inden deres Forelæggelse for Tingene undergives Statsraadets Behandling,
saaledes skulle ogöaa alle af Rigsdagen endelig vedtagne Love tilstilles
Statsraadet og behandles her, inden Kongen giver sit Samtykke.
Ministrene skulle møde paa Rigsdagen for at forhandle med
Folkerepræsentationen. Derfor bestemmer Grundloven ogsaa, at Ministrene i Embeds
Medfør have Adgang til Rigsdagen og kunne begære Ordet, saa ofte de
ville, idet de i øvrigt iagttage den af Tingene vedtagne Forretningsorden.
Stemmeret øve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd. At møde paa Tinge er
ikke alene en Ret for Ministrene, men ogsaa en Pligt, idet enhver Rigsdagsmand
kan bringe offentlige Anliggender til Forhandling og æske Ministerens
Forklaring derom. I Grundloven er i øvrigt fastslaaet, at Ministrene ere
ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved
Lov; men en saadan Ministeransvarlighedslov foreligger endnu ikke, og
man maa derfor med Hensyn til det juridiske Ansvar holde sig til de
almindelige Forskrifter om Embedsforbrydelser, som findes i Straffeloven, og
til dennes almindelige Bestemmelser om Strafbarhed, suppleret med
Grundlovens særlige Bestemmelser. Dette gælder dog kun om de af Ministrene
som Ministre begaaede Lovovertrædelser; for de af dem som Privatmænd
begaaede Lovovertrædelser staa de til Ansvar for de almindelige Domstole.
Det er Rigsretten, der paakender de mod Ministrene for deres
Embedsførelse anlagte Sager, og Ret til at gøre Tiltale gældende tilkommer som ovfr.
nævnt Kongen og Folketinget; i Praksis vil det sandsynligvis kun blive
sidstnævnte. Rigsretten bestaar af Højesterets ordentlige Medlemmer -—
for Tiden 13 — og et ligesaa stort Antal Medlemmer, som Landstinget
vælger paa 4 Aar blandt dets egne Medlemmer, f. T. ved Forholdstalsvalg,
hvorved samtlige Tingets Partigrupper blive repræsenterede efter deres Styrke.
Domstolen tæller saaledes baade et juridisk og et politisk Element.
Rigsdagen, som med Kongen deler den lovgivende Magt, og
hvorigennem Folket øver sin Indflydelse paa Statens Styrelse, bestaar af de
to Afdelinger: Folketinget og Landstinget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
