Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omstaaende Opgørelse er foretagen efter de samme Principper, som ere
anvendte i de senere statistiske Tabelværker om Kommuneregnskaberne.
Udgifterne ere stegne langt stærkere end den samtidige Befolkningstilvækst,
hvilket Resultat man ogsaa maatte vente efter den ovenfor angivne Stigning i de
opkrævede Skattebeløb, hvorfra selvfølgelig Midlerne til Udgifternes Afholdelse
i Hovedsagen faas. — En Beregning af Udgifterne pr. Individ i de
forskellige Kommuner vise store Forskelligheder; men en saadan Beregning
frembyder den Mangel, at man jo ikke deraf kan slutte noget om
Indtægtsforholdene de paagældende Steder, hvorom endnu ganske fattes
Oplysning. Saaledes ere f. Eks. Administrationsudgifterne pr. Individ langt større i
Kjøbenhavn end i Provinsbyerne, og dér atter større end paa Landet.
Forsørgelsesvæsenet (Fattigvæsen og Alderdomsunderstøttelse) kostede i
Femaaret 1895-99 gnmstl. 5 Kr. pr. Individ i Landet som Helhed, hvoraf
de 4 Kr. faldt paa Kommunerne, 1 Kr. paa Staten (til Alderdomsunderstøttelsen);
ogsaa her stod Kjøbenhavn med det højeste Beløb (Frederiksberg
paa Grund af sine særlige sociale Forhold med det laveste), medens der
ikke er stor Forskel paa de øvrige Byer og Landkommunerne. Følgen af
Alderdomsloven og Statens Overtagelse af Halvdelen af de hermed forbundne
Udgifter har i den nyere Tid været, at Fattigvæsenets Udgifter ere blevne
formindskede pr. Individ; paa den anden Side ere Udgifterne til
Alderdomsunderstøttelsen blevne større pr. Individ, men Stigningen paa denne
Post for de forskellige Kommunegrupper har ikke kunnet opveje Nedgangen i
Fattigudgifterne, saaledes at de samlede Forsørgelsesudgifter overalt have været i Nedgang
i den nyeste Tid. Skolevæsenets Udgifter ere stegne langt stærkere end den
samtidige Befolkningstilvækst (de udgøre 4 Kr. pr. Individ); de ere betydelig
større pr. Individ i Byerne, navnlig i Kjøbenhavn-Frederiksberg, end paa Landet,
og Stigningen har ogsaa været størst i Byerne. Ogsaa Udgifterne til Rets- og
Politivæsen, til Medicinal væsen og Veje og Gader have været i stærk
Stigning, stærkere end Befolkningstilvæksten; m. H. t. de to første er Udgiften
pr. Individ betydelig højere i Hovedstaden end udenfor, hvor Udgiften pr.
Individ i Land og By nærmer sig mere til hinanden. Udgiften til Veje og
Gader er pr. Individ vei størst i Hovedstaden, men i Provinsbyerne mindre
end paa Landet.
Et Forhold af betydelig Interesse i den nyere Tid i hele
Samfundsøkonomien er den offentlige Gæld. De større Krav til Samfundet have ikke
mindst gjort sig gældende gennem Fordringer om nye Anlæg af forskellig
Art — Samfærdselsmidler og andre Nybygninger i Erhvervsøjemed, Skoler,
Sygehuse, m. m. —, til hvis Gennemførelse der udkræves saa store
Summer, at de ikke have kunnet afholdes ved Hjælp af de ordinære Indtægter
og derfor have maattet tilvejebringes ved Optagelse af Laan. Omstaaende
Tabel giver Oplysning om Statens og Kommunernes Gæld til forskellige
Tidspunkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
