- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
17

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

angives til 9922 Td. Ld. (Sundbyerne ere ikke medregnede her), saaledes
fordelt: Byggegrunde, Gader, Veje m. m. 2891,5, Haver og Planteskoler
745 ,6, Skov m. m. 58,Fælleder m. m. 709,9, matrikuleret Vandareal
m. m. 450,0 og Ager og Eng 5066,9 Td. Ld. Det samlede Areal af Gader
og Veje (deri indbefattet Pladser) for Kjøbenhavn med allé indlemmede
Distrikter opgives ved Slutningen af 1902 til 694,4 Td. Ld. og Arealet af de
kommunale Parker og Anlæg til 92,2 Td. Ld.; deraf var Ørstedsparken
11,6, Aborreparken 4,1, Østre Anlæg 29,3, Anlægget ved Mineralogisk
Museum og Polyteknisk Læreanstalt 3,4, Grønningen 5,9, Langelinieanlægget
28,8 og forskellige mindre Anlæg 9,1 Td. Ld. Kongens Have, der er
Statens, er c. 5 Td. Ld.

Brandforsikring. I Kjøbenhavns og Landbygningernes
Brandforsikring, hvori den overvejende Del af de kjøbenhavnske Ejendomme ere
brandforsikrede, var der ved Beg. af 1904 tegnet c. 10,800 Forsikringer
med en samlet Forsikringssum af c. 807 Mill. Kr. (heri ogsaa
Indlemmelserne af 1901 og 1902). Assurancesummen uden for de nævnte Selskaber
var c. 60 Mill. Kr.

Inddeling i Kvarterer. Byens ældste Inddeling var vistnok efter
Fjerdinger, hvad der fremgaar af Navnet Fjerdingsmænd, som
forekommer lige til 1493. Ved den Tid forandrede de Navn og kaldtes
Rodemestre, en Forandring, som beror paa, at der i Slutn. af 15. Aarh. paa
Grund af Byens Udvidelse opstod en ny Inddeling, som Navnet Fjerding
ikke passede paa. De nye Kvarterer kaldtes Rodemaal. Efter
Rodemestrenes Skraa af 1606 var Byen da delt i 8 saadanne Rodemaal (en
Benævnelse, der endnu træffes 1664) eller Kvarterer, nemlig Øster-, Vester-,
Nørre-, Strand-, Snarens-, Klædebo-, Frimands- og Kjøbmager-Kvarter.
For hvert af dem var der ansat to svorne Rodemestre, som udnævntes af
Magistraten og havde deres Oldermænd, som de maatte være hørige og
lydige. Deres Forretninger vare at holde Mandtal, ligne Skatter og
Indkvarteringer, opkræve Skat og tilsige til Byens Arbejde, ligesom de havde
visse Pligter i Ildebrandstilfælde. Til disse 8 Kvarterer kom Rosengaard
Kvarter
, første Gang nævnt 1620, senere kaldet Rosenborg Kvarter, og
Skt. Annæ Kvarter (første Gang nævnt 1659), der oprettedes efter den
gamle Østervolds Nedbrydelse, og endelig kom Christianshavns Kvarter
til i 1674, da denne Bydel blev indlemmet. Da Kjøbenhavns Borgervæbning,
som før havde staaet under Magistraten, 1663 blev oprettet som et
særskilt Korps under en Stadthauptmand og delt i Kompagnier, hvert under
en Kaptejn, blev denne Kompagniinddeling vistnok bragt i Forbindelse med
Inddelingen i Kvarterer. I 1749 var Byen i det hele delt i 12 Kvarterer,
idet Skt. Annæ Kvarter da var bleven delt i Skt. Annæ Østredel og Skt. Annæ
Vestredel
. Af hvert Kvarter udnævntes to Borgere til som Rodemestre at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free