Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skt. Jakobs, Sions, Esajas, Frihavns- og Vor Frelsers Kirker. 7 7
lede, den vantro Thomas; over det er der et af 3 hvide Marmorsøjler
baaret Galleri, som fører ind til det omtalte Sakristi (ogsaa benyttet til
Forsamlingssal). Dekorationen, hvoraf især mærkes de stilfulde
Figurkompositioner i Alternichen og paa Vægfladerne paa Øst- og Vestvæggene
(Motiver fra Herrens Genkomst), er af Johs. Kragh (se Tidsskr. for Kunstind.
1899 S. 21). Prædikestol af Træ; Granitdøbefont (Billedhugger Bundgaard).
Orgel over Indgangen. Kirken har over 700 Siddepladser.
Ved Kirken, der ejer sig selv og staar under den sjællandske Biskops
og Overpræsidentens Patronat, er ansat en Sognepræst, to ordin.
Medhjælpere, en Klokker og en Organist, der tillige er Kantor.
Sions Sogn, under Holmens Provsti, ved Res. af 23/9 1896 udskilt af Skt. Jakobs
Sogn, begrænses af Byens Nordgrænse fra Sundet til Lyngbyvej, Jagtvej, Østerbro-,
Viborg- og Hjørringgade.
Esajas Kirke, Malmøgade, Hj. af Upsalagade, skal opføres efter Tegn.
af Arkitekt Thorv. Jørgensen af det Kbhvnske. Kirkefond, Omkostningerne
beregnede til c. 150,000 Kr. (foruden Grunden). Kirken skal bygges paa
Granitsokkel af røde Mursten som en treskibet Kirke med et Taarn med
Spir over Koret mod N. 0. og to mindre Klokketaarne paa Siderne af
Hovedportalen mod S. V. (se „Architekten" 17/4 1903). Men foreløbig er
Muren kun ført 8 F. over Jorden, og biot Krypten, hvori der skal være
Skriftestol, Menighedssal m. m., er færdig, overdækket med et fladt Tag
(Grundst. nedlagt 7/i> indviet 6/12 1903); dennes Rum, med Bjælkeloft,
bruges nu til Gudstjeneste. N. 0. for Kirken er et midlertidigt Klokketaarn
og Præsteboligen.
Ved Kirken, der ejes af det Kbhvnske. Kirkefond og staar under dettes
Patronat, er ansat en Sognepræst og en resid. Kapellan samt en Klokker
og en Graver.
Østervold Sogn, under Holmens Provsti, er ved Res. af 27/n 1903 udskilt af Skt.
Jakobs vestre Del og begrænses af Østerbro-, Ø.-Vold-, Sølv- og ø.-Søgade.
Frihavnskirken, Hj. af Classensvej og Willemoesgade, der skal være
Sognekirke for den østre Del af Skt. Jakobs Sogn (Terrænet mellem
Christiania-, Slagelse- og Holsteinsgade samt den nordl. Del af Frihavnen), er
i 1904 under Opførelse efter Tegn. af Arkitekt Thorv. Jørgensen, opf. af
røde Mursten med Anvendelse af Granit; Spiret bliver c. 120 F. højt. I
Forbindelse med Kirken bygges et Menighedshus og en Præstebolig.
Bygningen er beregnet til c. 120,000 Kr. (deraf Menighedshuset 25,000
og Præsteboligen 20,000).
Vor Frelsers Kirke, paa Christianshavn, mellem Skt. Anna-, Dronningens-,
Baadsmands- og Prinsessegade. Christianshavns Indb. søgte i Beg.
Holmens Kirke. Men Chr. IV var dog betænkt paa at skaffe Byen en Kirke;
i 1633 paalagde han Kirkerne i Sjæll. Stift at yde 2000 Speciesdaler
til en saadans Opførelse, men først 1639-40 rejstes der en midlertidig,
meget tarvelig Trækirke (indviet 22/5 1640), der laa lige over for den
nuv. Kirke, paa Hj. af Skt. Anna- og Prinsessegade, hvor
Veterinærskolen senere fik Plads. Det trak dog ud, inden den fik sin endelige Afløser.
Vei bestemte Fr. III 1657 at opføre en Kirke ved Grønnegaards Havn (lige
S. for Knippelsbro), men Planen blev opgiven paa Grund af den Aaret
efter udbrydende Krig; 1668 og 1672 var det atter paa Tale at lade den
•opføre (da paa „Trellunds Plads"); men først da Trækirken maatte afstives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
