Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 1. Sal. Dens kirkelige Samling, er særlig rig paa Genstande fra romansk
Tid, navnlig flere kobberdrevne, forgyldte Altre af lign. Art som Altrene
i Sal og Stadil (VS. 539 og 610), Lavatorier m. m.; fra Renæssancetiden
et godt Udvalg af danske Møbler samt en stor Række Sølvfund fra 17.
Aarh.’s Krige m. m. Af Lokalerne fremhæves den tidligere Riddersal, hvor,
ligesom i det tilstødende Værelse, de II S. 39 omtalte vævede Tapeter
med danske Kongers Billeder hænge; i det tilstødende Værelse findes et
prægtig malet Loft fra Næsbyholm, i et andet Rum ses bl. a. Skt. Jørgens
Kamp med Dragen, fra Husum Kirke (se Billedet). Den hist. Samling er
saa godt som helt omordnet efter 1892. — Antiksamlingen (omordnet
1893-98), der tilstræber at give et sammenhængende Billede af den
klassiske Oldtids Kultur, har Plads til venstre i den lave Forbindelsesbygning
til Gaden og i Sidefløjen ud til Ny Vestergade, i hvilken ogsaa den
etnografiske Samling og Mønt- og Medaillesamlingen findes. I Muren paa
denne Sidefløj ud til Gaarden er 15/8 1889 afsløret et Mindesmærke for
Worsaae: et Broncebasrelief med Portrætmedaillon og symbolske Figurer
(Fortiden og Nutidens Videnskab), udf. af St. Sinding.
I Haven er bl. a. opstillet Ulfeldts Skamstøtte fra Graabrødretorv.
Af Hensyn til en paatænkt Udvidelse og Ombygning har Staten i 1886
og flg. Aar købt Naboejendommene i Stormgade (Nr. 1-19).
Litt.: F R. Friis, Prinsens Palæ i Kbh., i Bidr. t. d. Kunsthist. S. 287 flg.
Charlottenborg, Kongens Nytorv, er opf. af Fr. III’s Søn, Statholder i
Norge Ulrik Fr. Gyldenløve, der 22/3 1669 af Kongen havde faaet Skøde
paa Grunden ved Hallandsaas, som netop dengang omdannedes til Kongens
Nytorv. Grundstenen til Slottet, til hvilken en stor Del af Materialet fra
Kalø Slot anvendtes (se IV S. 1014), lagdes af Chr. V 3/4 1672; men
Opførelsen gik kun langsomt, vistnok især af Mangel paa Haandværkere,
da man var utilfreds med, at Gyldenløve benyttede indkaldte fremmede
Folk; efter Aarstallet 167 7 paa Forhusets Skorstene antages det Ydre at
have været færdigt i det Aar, men først 1683, da Slottet 21/4 gæstedes
af Kongefamilien, var Gyldenløves Palæ, som det dengang hed, fuldendt,
og det stod da omtrent som nu, hvad det Ydre angaar (et Billede fra
1695 paa Frederiksborg Museet gengives bl. a. i Bruun, Kbh. II S. 245).
Hvem der er Bygmesteren, vides ikke; men Tegningen synes at skyldes
en Hollænder eller i alt Fald en af holl. Bygninger paavirket Arkitekt (om
en Lighed med Hollænderen Th. Vingboons’ Udkast til et Raadhus i
Amsterdam se Tidsskr. for Kunstind. 1892 S. 31, med en Afbild, af Vingboons’
Tegn.); Hans Wiedewelt ledede Arbejdet. Haven bagved Slottet
udmærkede sig ved sin Udsigt over Flaadens Leje og Sundet samt ved sine smukke
Anlæg med klippede Hækker, Billedstøtter (Ehbisch, som i 1730’erne
restaurerede dem, omtaler bl. a. 18 Bly statuer, der 1768 flyttedes til
Fredensborg, da de vare „meget smukke“), Lysthuse m. m. og et Orangerihus,
der laa ved Nordfløjen langs den da anlagte Nyhavns Kanal (Udgravningen
begyndte 6/9 1671 og var fuldendt i Okt. 1673), og som stod endnu
langt ind i 19. Aarh. før Botanisk Haves Flytning.
Skønt Gyldenløve kun meget lidt beboede Slottet, hører man dog om
flere Fester her, saaledes da hans Datter Charlotte Amalie 27/11 1696 holdt
Bryllup med Chr. Gyldenløve, og da han 1697 højtideligholdt Chr. V’s
30aarige Bryllupsdag. Da Gyldenløve havde nedlagt Statholderposten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
