Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere „Kongens Fogeds Kontor“). Politikamrets forskellige Afdelinger
have nu Lokaler i Borgerrepræsentationens tidligere Sal i Stuen lige for
Hovedindgangen (fra først af var det Magistratens Forsamlingssal), medens
Politidirektørens Værelse er i Fløjen ud mod Kattesundet (her var
Borgerrepræsentationens Sal fra først af). Her findes flere malede Portrætter af
Byens Politimestre og Politidirektører fra Dec. 1682 (se Kbh.’s Politimestre
osv., Kbh. 1881). I nogle Rum i Kælderen er der 1904 indrettet et
Kriminalmuseum, med Minder om bekendte Forbrydelser, Mordredskaber,
Tyveværktøj osv. (Om Domhuset se Fr. Schiøtt, Nybygn. osv., S. XXVI flg.).
I Forbindelse med de omtalte Domstole nævnes her Sø- og Handelsretten,
der nu har Lokaler ved Holmens Kanal Nr. 2 i Handelsbankens Bygning
(„Erichsens Palæ“).
Byens ældre Raadhuse. Det ældste Raadhus laa paa
Gammeltorv, der dengang naaede mod Ø. til Skoboderne (Skoubogade); i øvrigt
ved man intet om det (et Billede hos Resen, gengivet bl. a. i Bruun,
Kbh. I S. 44, viser
Hjørnegaarden til Nørregade, som
fejlagtig har været anset
for Raadhus). Det er
maaske gaaet til Grunde under
Lübeckernes Plyndring af
Byen 1368. Det har
vistnok ligget i Klædeboderne,
der først senere gik over
til at blive fast Gade, paa
Vinhandler Besties Grund
(Skindergade 47); her
findes en dyb Dobbeltkælder,
hvis underste Rum (sat af
Kamp) sikkert maa høre til
Byens ældste Bebyggelse
(Medd. af
Museumsinspektør H. Bering Liisberg). —
Det andet Raadhus laa, hvor nu Bispegaarden er, paa Hj. af
Nørregade- og Studiestræde (dengang: Raadhusstræde), og er vistnok opf. inden Slutn.
af 14. Aarh. Det har været en mindre Bygning, der kun indtog omtr.
Halvdelen af den nuv. Hovedbygning, med Trappegavle og et firkantet Taarn
(ved Udgravninger i 1896 fandt man Murlevninger af det og ved
Sydgavlen Rester af Kældervinduerne i den ældste Stadskælder, indrettet c. 1443);
foran har Tingstedet ligget under aaben Himmel. Aar 1479 udlaante
Byen en Del af Bygningen paa 10 Aar til det da lige oprettede
Universitet; da de 10 Aar vare gaaede, tog Magistraten med Magt Bygningen
tilbage 1491; Kong Hans formanede da Borgerne i Brev af 15/12 1491
at give det tilbage, og ved Mageskifte af 6/8 1492 blev det „gamle
Raadhus“ overgivet til Kapitlet til fortsat Brug for Universitetet, som 1512
forlængede Fløjen ud til Nørregade og vedblev at benytte det indtil sin Opløsning
1531; da det genoprettedes 1537, benyttede det atter Bygningen, indtil
det 1539 fik til Lærebygning den gamle katolske Bisperesidens paa den
nuv. Universitetsfirkant, medens det gamle Raadhus blev
Bispegaard,
 |
| Slutterigaden med de to Murbuer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
