- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
197

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1836-69 efter Tegn. af Chr. Hansen i romansk-italiensk Stil paa
Granitsokkel af røde Mursten og bestaar af 4 sammenbyggede Fløje — med
høj Kælder og 3 Stokv., hvoraf Stuen og øverste Etage er 14, den
mellemste, Mezzaninetagen, 10 F. —, der omslutte en rektangulær Gaard,
80×c. 34 F., som er dækket af et Glastag og danner en smuk Hal
med Søjler og Buer. Alle 3 Etager ere ved en Længdemur i det Indre
delte, saa at der er en dobbelt Række Museumsrum, af hvilke den yderste
er 20, den inderste 10 F. bred; den sidste, der faar sit Lys fra Hallen,
har i Stuen aabne Buer ud til Hallen, medens de to øvre Etager have
Vinduer. Museet er delt i 3 Afdelinger: 1) Pattedyr, Fugle, Fiske,
Krybdyr og Padder samt den Lundske palæontologiske Samling (Naturforskeren
P. V. Lunds Samlinger), 2) Orme, Bløddyr, Straaledyr og Protozeer,
3) Insekter, Edderkopper, Tusindben og Krebsdyr samt den Westermannske
Insektsamling (skænk. af Sukkerrafinadør W’s Søn). I Hallen findes Skeletter
af store baade endnu eksisterende og uddøde Dyreformer; hertil slutte sig
i Kælderen under Universitetets Solennitetssal, der staar i Forbindelse med
Museet, en Samling Hvalskeletter, der næsten er enestaaende, især for
nord. Formers Vedk.; en Del af Skeletterne stamme fra D. F. Eschrichts
private Samling, som han havde skænket til den naturhist. Forening, og
som Universitetet købte 1841, hvorefter det fysiologisk-zootomiske Museum
dannedes og for største Delen fik Plads i denne Kælder; efter Eschrichts
Død 1863 opløstes Museet, og største Delen indlemmedes i zool. Mus. I
Stuen findes Fiske og hvirvelløse Dyr (navnlig mærkes den rige
Konkyliesaml., der omfatter Samlinger som Moltkes og Spenglers samt den af Fr. VII
skænkede Chr. VIII’s Saml.) undt. Insekter, der have Plads i Mezzaninen,
hvor der ogsaa findes Auditorium, Kontor, Bibliotek, Arkiv m, m. I øverste
Etage findes Pattedyr, Fugle og Krybdyr. Museet har en Marmorbuste af
Jap. Steenstrup, af H. V. Bissen, og en Broncebuste af J. M. C. Schiødte
(† 1884), af P. S. Krøyer. Museet bestyres under Tilsyn af Konsistorium
af et Museumsraad, bestaaende af Professor i Zoologi og 2 Inspektorer.

Kirurgisk Akademi, Bredgade (se Bill. S. 93). Allerede 1736 blev
der paa Tilskyndelse af Simon Krüger (Crüger) og med ham som
Generaldirektør oprettet et Teatrum anatomico-chirurgicum til Uddannelse af Kirurger,
som var helt uafhængigt af Universitetet; det kaldtes alm. „Amfiteatret“
og havde Plads i en Gaard paa Kjøbmagergade (nær ved Amagertorv);
1774 fik dog Universitetet sat igennem, at Kirurgerne skulde eksamineres
i indre Medicin ved Fakultetet for at faa Lov til medicinsk Praksis. Men
denne Afhængighed af Universitetet faldt atter bort, da Kirurgisk Akademi
oprettedes ved Forordn. af 22/6 1785, hvorved Uddannelsen af Kirurger
helt overdroges til det. Dronning Juliane Marie skænkede Akademiet Grunden
i Bredgade, og 1785-87 opførtes den smukke Bygning efter Tegn. af P.
Meyn (indviet 25/10 1787), med Kælder og 3 Stokv.; over den med to
ioniske Søjler smykkede Portal staar: MDCCXXXVI og over Frontonen:
Academia Chirurgorum Regia. Det fik 3 Professorer: Generaldirektøren for
Kirurgien, Hofkirurgen og Overkirurgen for Frederiks Hospital, samt en
Lektor i Kemi og nogle Reservekirurger. Men den Strid, der hele Tiden
havde været mellem Kirurgerne og Universitetet, tabte sig ikke, og det
blev efterhaanden mere klart, at Kirurgerne Ikke fik den fornødne
Uddannelse; ved Plak. af 30/1 1838 indførtes en medicinsk-kirurg. Eksamen, ved
hvilken de kirurg. Professorer og Fakultetet eksaminerede i Fællesskab, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free