Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knudsen (to Bill., det ene Pastel), Frydendahl, Lindgreen og Ryge (de 3 sidste
af Monies), Emilie Rosing, C. N. Rosenkilde (A. Dorph), A. C. W. Haack,
N. P. Nielsen og Anna Nielsen samt C. Winsløw (3 sidste af Monies), Jul.
Schwartzen, J. Chr. Hansen, Catharine Elisab. Simonsen, F. L. Høedt
(Vermehren), Mich. Wiehe (Gertner), Joh. Luise Heiberg (efter Marstrand, af
F. Henningsen), Anna Doroth. Liebe, G. Jul. Liebe, Peter Schram
(Siegumfeldt), to Bill. af Phister (A. Dorph og P. S. Krøyer), og Vilh. Holst. I
Balletfoyeren : Malerier af V. Galeotti (af Viertel, Kopi), Antoine
Bournonville (Aumont, Kopi), Aug. Bournonville (C. Bloch), Ferd. Hoppe, Cl. Schall
(Eckersberg) og Ludv. Gade samt Buste af Anna Tychsen. I Kapellets
Foyer: Maleri af Koncertmester Paulli og Buste af Overhofmarskal C. L.
Løvenskiold. I Bureauet og a. Steder: Malerier af Gjelstrup, Caroline Walter
og Fr. V, samt Buster af Holberg, Moliére og H. P. Holst. Endvidere ejer
Teatret (endnu ikke anbragte) Malerier af Erhardine Hansen (Monies),
Nathalie Holck (A. Schjøtt), Mich. Wiehe (F. Helsted), Betty Hennings (Jul.
Paulsen), O. Poulsen (A. Jerndorff) og Kammersanger N. J. Simonsen samt
Buster af Emil Poulsen og Betty Hennings.
Litt.: Th. Overskou, Den danske Skueplads, 7 Bd., Kbh. 1854-76. — P. Hansen,
Den d. Skueplads, 3 Bd., Kbh. s. A. (1896).
Af Privatteatre har Byen tre:
Kasino, Amaliegade. Bygningen er opf. efter Plan af Georg Carstensen,
efter at han 1/11 1845 havde faaet Privilegium paa at anlægge et
Vinterforlystelsesetablissement, efter Tegn. af H. C. Stilling; „Aktieselskabet
Kjøbenhavns Kasino“ aabnede Etablissementet 21/2 1847 med Koncerter,
Teaterforestillinger osv.; men allerede Aaret efter omdannedes det helt til Teater,
der aabnedes 26/12 1848. Fra 1894 drives det under „Aktieselskabet
Kasinoetablissementet“. Plads til c. 1.350 Tilskuere. Bygningen, der bl. a.
indeholder en stor Pergola med smukke Trappepartier og en mindre Sal
foruden selve Teatersalen (med Amfiteater og Balkon), benyttes ogsaa til
Festlokaler. — Særlig bekendte ere de politiske Kasinomøder, navnlig
11/3 20/3 1848 samt 28/3 1863.
Folketeatret, Nørregade. Bygningen er opført 1846 (Arkitekt H. C.
Stilling) som Hippodrom, men ombyggedes senere til Teater, som aabnedes
18/9 1857; i 1882 ombyggedes det (Arkit.: V. Dahlerup). Plads til c.
1300 Tilskuere. Det ejes af „Aktieselskabet Kjøbenhavns Hippodrom“. —
Ligesom Kasino benyttedes det i 1848 til politiske Møder
(„Hippodrommøderne“). (C. Bayer, Kbhs. Folket. 1857-82, Kbh. 1882).
Dagmarteatret, Jærnbanegade, er opf. 1882-83 efter Tegn. af Prof.
Ove Petersen og aabnedes 7/3 1883. Tilskuerpladsen har 3 Etager; c.
1270 Pladser. Paa Teatrets Façade er der opstillet Broncestatuer af
Digterne J. L. Heiberg og H. Hertz, af Rohl Smith.
Desuden har Byen flg. Forstadsteatre: Nørrebros Teater,
Ravnsborggade, opf. 1886, og Sønderbros Teater, Amagerbrogade, opf. 1902, samt
Frederiksberg Teater, Frederiksberg Allé, opf. c. 185 7 som „Odéon“, senere
kaldet „Fredb. Morskabsteater“, udvidet 1904, da det fik sit nuv. Navn.
Kjøbenhavns Musikkonservatorium (Det kgl. danske Musikk.),
Vester Voldgade. Et Forslag af Etatsrd. I. C. Ryge i 1786 til Oprettelsen
af et „musikalsk Akademi" førte ikke til noget. Syngemester H. O. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
