Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udflytning. Husene ligge i Grupper, saaledes Aggebo Skovhuse, Græsted
Skovhuse, Lopholm Huse, Pikkerhuse, Faksemose, Fredbo Overdrev og Græsted
Overdrev (sydl. Del i kirkl. Henseende lagt til Maarum S.) med Mølle. Af
Gaarde mærkes Fredbogd. og Toftegd.
Græsted S., der udgør een Sognekommune med Maarum S., hører under
Kronb. vestre Birks Jurisdiktion (Helsinge), Kronb. Amtstue- (Esrom) og
Lægedistr. (Helsinge), 2. Landstingskr. og Frdborg Amts 2. Folketingskr. og
1. Udskrivningskr’. 142. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under
Roskilde Domkirke.)
Græsted Kirke stammer i sine ældste Partier fra Midten af 12. Aarh. og bestod
af et Langhus og et Kor med lige Gavlafslutning mod Ø., opf. af raa, kløvet Kamp
og af Kridtsten; Spor af smaa rundbuede Vinduer og Portaler. I Beg. af 15. Aarh.
erstattedes det flade Bjælkeloft af Krydshvælvinger, noget senere udvidedes Skibet
mod V., og endnu senere tilføjedes det anselige Taarn, et Kapel paa Nordsiden, et
Sakristi og et Vaabenhus, alt dog endnu før Reformationen og i Spidsbuestil af røde
Munkesten; i Slutn. af 18 Aarh. lagdes der Blytag (Reparation 1875 af Taarnet).
Altertavlen er et Maleri (fra 1857) af Th. Wegener: Nadveren; over den spidse Korbue et glt.
Krucifiks, Døbefonten er af Granit i Firkløverform; over Fonten en i Renæssancesnitværk
udført Himmel med Hans Ulrik Gyldenløves († 1645 som Lensmand over Kronb.,
Frederiksborg og Abrahamstrup Len) og Hustru Regitse Grubbes Vaaben, (se J. B.
Løffler Sjæll. Stifts-Landsbykirker, Kbh. 1880).
Fredbo hed tidligere Frethebo og var en Tid en fri Sædegaard, 1449 og 1451
beboet af Væbneren Rolf van Leveren.
I en Langdysses Jordhøj ved Stokkerup fandtes 1857 et 2¾ T. bredt, massivt
Guldarmbaand (Vægt o. 28 Lod) fra Broncealderen, som syntes at have ligget i et
Lerkar med brændte Ben (Nationalmuseet).
Maarum Sogn, Anneks til Græsted, omgivet af Esbønderup, Græsted,
Valby og Helsinge Sogne samt Strø Herred (Alsønderup S.); Kirken, midt
i Sognet, omtr. 1¼ Mil N. V. for Hillerød. Jorderne ere bakkede og af meget
forskellig Beskaffenhed. Omtr. Fjerdedelen Skov, nemlig Harager Hegn, Tinghus
Plantage og en Del af Gribskov. 6. Kronb. Skovdistr.
Fladeindhold var 16/7 88: 2739 Tdr. Ld., deraf var besaaet 1075 (deraf med Hvede
4, Rug 243, Byg 252, Havre 387, Blandsæd til Modenh. 61, til Grøntf. 20, Kartofler 53,
andre Rodfr. 51), medens der henlaa til Afgræsn. 340, Høslæt, Brak, Eng m. m. 512,
Have 17, Skov 700, Moser og Kær 36, Byggegr. 25, Hegn og Veje 34 Tdr.
Kreaturhold 1893: 202 Heste, 828 Stkr. Hornkv. (deraf 557 Køer), 246 Faar, 532 Svin og
18 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 158½ Tdr.
Der var 7 Selvejergaarde med 11½, 28 Arvefæstegaarde med 117¼, 96 Huse med
28 Tdr. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Der var 1 Gaard over 12 Tdr. Hrtk. Befolkningen
1/2 1890: 807 (1801: 440, 1840: 805, 1860: 917, 1880: 952), boede i 173
Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 66 levede af immat. Virks.,
367 af Jordbrug, 123 af Industri, 30 af Handel, 175 af andre Erhv., 12 af deres Midler,
og 34 vare under Fattigv. Foruden Agerbrug en Del Skovarbejde, Kulbrænding og
Tørvevinding. Gribskovbanen berører den østl. Del af Sognet.
I Sognet Byerne: Maarum med Kirke, Skole, Bolig for Skovrideren i
6. Kronb. Distr. og Skovfogedbolig; Ejlstrup; Nellerød; Kagerup med
Skole, Dampsavværk, Jærnbaneholdepl; Skov-Børstrup med Skovfogedb.;
Maarum Tinghuse, Jærnbaneholdepl. 1 Gaard over 12 Tdr. Hrtk.: Bakkegd.
(17¼ Tdr. Hrtk., 220 Tdr. Ld., deraf omtr. 70 opdyrket Eng, 3 Huse).
Desuden Duemosegd.
Maarum S., der udgør een Sognekommune med Græsted, hører i administr.
Henseende til samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette, og til 1.
Udskrivningskr’. 143. Lægd. Kirken ejes af 12 af Sognets første Lodsejere.
Maarum Kirke er bygget af Kamp med firkantet Kor og Apsis; Spor af smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
