Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa i Halland, Kjøbenhavn, Roskilde og flere andre Steder. Store Indtægter synes
dog ogsaa at have været nødige for at bestride de mange Udgifter. Paa Abbed
Vilhelms Tid var Kannikernes Antal 25; men der bespistes daglig over 100 Mennesker,
dels fattige, dels vejfarende. I et Brev af 1324 hedder det endog, at Klosteret var
betynget med Gæld, fordi det paa Grund af sin Beliggenhed paa alfar Vej maatte
modtage mange Gæster; desuden skulde Kirken da bygges af ny. Efter Reformationen
bestod Klosteret endnu en Tid; 1544 fik en verdslig det i Forlening, men lige
indtil 1560 styrede en Abbed de gejstl. Forretninger. I dette Aar er Klosterlivet sikkert
ophørt, og Abbeden indgav sig i Helsingørs Hospital. Aaret efter blev Klosterkirken
nedbrudt. Ved Klemmebrevet for Sjællands Stift af 1555 var det vel bestemt, at
Tjæreby og Alsønderup Kirker skulde nedlægges og Menigheden søge Æbelholt
Klosterkirke; men paa dennes Ansøgning ændredes denne Bestemmelse 1561 derhen,
at Æbelholt Kirke nedbrødes, medens de to andre bleve staaende; samtidig ere muligvis
ogsaa de andre Klosterbygninger blevne ødelagte, saaledes at der nu ikke mere findes
Spor af dem (Pladsen, der ikke synes ret stor, ses endnu, og der er fundet murede
Grave, men Klosterets Fundamenter ere opbrudte, uden at nogen Undersøgelse har
fundet Sted). I Præstegaardene i Skjævinge og Lille-Lyngby findes formentlige Rester
fra Klosteret. Lige uden for Klosteret holdtes ved Midsommertid i Middelalderen et
Marked, der varede 14 Dage, og af hvilket Munkene havde Ret til at hæve Indtægter
(Daugaard, De danske Klostre S. 212, og C. Neergaard, i Kirkehist. Saml., 4. R., I,
S. 481 flg., og II, S. 350 flg.).
Alsønderup Sogn, Anneks til Tjæreby Sogn, omgives af dette,
Lille-Lyngby Sogn og Arre Sø, samt Holbo Herred (Annisse, Helsinge, Maarum
og Esbønderup S.) og Lynge-Frederiksborg Herred (Frederiksborg Slotssogn).
Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil N. V. for Hillerød. Jorderne, hvoraf
største Delen gammel Skovjord, ere middelgode; mod N., ved Pølaaen, der
danner Sognets Nordgrænse, er der side Engstrækninger. Nejede Vesterskov
hører til 4. Kronborg Skovdistr.
Fladeindhold var 16/7 88: 3475 Tdr. Ld., hvoraf 1675 vare besaaede (deraf med
Rug 376, Byg 393, Havre 472, Boghvede 9, Ærter og Vikker 12, Blandsæd til Modenh.
108, til Grøntf. 44, Kartofler 207, andre Rodfr. 48), medens der henlaa til Afgræsn.
529, Høslæt, Brak, Eng m. m. 900, Have 24, Skov 205, Moser og Kær 43, Flyvesand
21, Byggegr. 39, Hegn og Veje 36 Tdr. Kreaturh. 1893: 301 Heste, 1225 Stkr.
Hornkv. (deraf 691 Køer), 551 Faar, 907 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 209 Tdr. Der var 3 Selvejergaarde med 6¼,
47 Arvefæstegd. med 157, 172 Huse med 45 Tdr. Hrtk., og 33 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 90: 1192 (1801: 643, 1840: 1081, 1860: 1268, 1880: 1331), boede i
261 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 49 levede af immat.
Virksomh., 697 af Jordbrug, 145 af Industri, 31 af Handel, 197 af andre Erhv., 37 af deres
Midler, og 36 vare under Fattigv. Foruden Landbruget har Dagarbejde i de kgl.
Skove og paa Ejendommene i Frdb. Slotssogn stor Betydning for Befolkningen, der
for største Delen bestaar af Husmænd og Indsiddere; desuden nogen Tørvehandel.
I Sognet Byerne: Alsønderup (gl. Form Alexanderthorp, Alsentorp)
med Kirke; Tuelstrup med Skole; Nejede; Bendstrup med Skole. De spredt
liggende Huse høre for største Delen til Gadevangen, med betydeligt Teglværk
og et Børneasyl, Tipperup Huse, Kagerup Huse, Alsønderup-Orne og
Bendstrup-Orne, Strøgaardsvang Skovfogedbolig.
Alsønderup S., der danner en egen Sognekommune, hører i administr.
Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som
Hovedsognet samt til 1. Udskrivningskr’. 128. Lægd. Kirken ejes af Kommunen.
Alsønderup Kirke er opført i Spidsbuestil af røde Munkesten i den senere
Middelalder (o. 1450) og var fra først af dækket med Hvælvinger og forsynet med udvendig.
Murstivere. Langhuset og Koret, med tresidet Afslutning mod Øst, ere ud i eet
Korets Hvælving er yngre end Langhusets; i dettes vestre Ende er der tilmurede
Spidsbueportaler mod N. og S. Et anseligt Taarn og et lille Vaabenhus er senere, dog endnu
i den katolske Tid, tilføjet. Udskaaren Altertavle fra 1599, Prædikestol ligeledes fra
Chr. IV’s Tid, gammel Granitdøbefont, vist ældre end Kirken. Klokker fra 1458 og 1513.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
