Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(14½ Tdr. Hrtk., 106 Tdr. Ld., alt Ager; 1 Hus), Vadgd. (13¾ Tdr. Hrtk.,
120 Tdr. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager) og Enghavegd. (17½ Tdr. Hrtk.,
150 Tdr. Ld., hvoraf 130 Ager, 20 Eng). — af andre Gaarde mærkes
Lundegd., Stengd., Kongsvillie (Kongshvile), Aldershvile og Højgd. Af
andre Lokaliteter nævnes Abnormanstalten Lillemosegd. (opført efter Tegn.
af V. Klein) for arbejdsløse voksne aandssvage Mænd til Uddannelse i
Haandværk og Landbrug, oprettet af de Kellerske Aandssvageanstalter 1886.
I Sognet ligge vigtige Led af Kjøbenhavns nye Landbefæstning, nemlig,
Gladsakse- og Bagsværdfortet, Tinghøj Batteri og Buddinge Batteri langs
Rygningen af Tinghøj plateauet.
Gladsakse S., der danner een Sognekommune med Annekset Herlev, hører
under Kjøbenhavns Amts nordre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s
Amts nordre Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Kbh’s Amts 4. Folketingskr.
Sognets nordl. Del (Bagsværd) hører til 1. Udskrivningkr’. 24., den søndre
(Buddinge, Gladsakse, Mørkhøj) til 25. Lægd. Kirken tilhører Universitetet.
Gladsakse Kirke bestaar af et Skib, hvis Midte er den ældste af Kamp og Kridtsten
opførte Kirke, hvortil senere er føjet Taarn og Kor med flad Altervæg af Mursten
med Skifter af Kridtsten. Paa Nordsiden et Vaabenhus, hvori Indgangen til Kirken
med en smuk Portal i Rundbuestil. Altertavlen er et Maleri (fra 1849) af Roed:
Den hellige Familie; paa Fløjdørene Brystbilleder af David og Døberen Johannes;
paa Alteret et Krucifiks af J. A. Jerichau; smuk Prædikestol fra 1677 med
Universitetets Vaaben; Granitdøbefont. I Kirken hænge 3 Lysekroner, den ældste er skænket
1723 af Sognedegn Søren Nielsen Lemvig og Hustru, hvis Grav er nedenunder
i Gulvet, de to andre af Universitetet. Paa Korets søndre Væg Mindetavle over
Præsten Mag. Samuel Thomsen, † 1619, og Hustru; øverst et Maleri af
Præstefamilien. Paa nordre Væg en Mindetavle over Præsten Hans Nielsen, † 1653, og Hustru.
I Korets nordre Væg er indsat en Ligsten over Præsten Michel Sørensen Lemvig,
† 1690, og Hustru, med deres Billeder i Relief i hel Figur; paa Skibets nordre Væg
et Maleri, hvor de to sidstnævnte Præstefolk knæle ned ved hver Side af den
Korsfæstede. Paa Væggen ind til Taarnet et Krucifiks; et andet, meget gammelt Krucifiks i
Vaabenhuset. — Paa Kirkegaarden en Granitmindesten med Broncebuste og Indskrift
over Dr. theol, og phil. Chr. H. Kalkar, der var Sognepræst her 1843–68, og i
hvis Embedstid Præstegaarden med alle hans Samlinger og hans store Bibliotek
brændte 1849.
Bagsværd har tidligere været et eget Sogn og har haft en Kirke, som nedlagdes
efter Reformationen. — Fredr. III skøder 1663 Gaard og Gods i Bagsværd til Raad
og Kansler Theodor Lente.
Peder Nielsen af Slægten Rani skrives 1349 „quondam dictus de Buthynge.“ —
1347 levede en Petrus Niklesson de Bacswerthe, som førte samme Vaaben som
Slægten Lunov.
Herlev Sogn, Anneks til Gladsakse, omgives af dette, Brønshøj og
Rødovre Sogne samt Smørum Herred (Ballerup Sogn). Kirken, i den sydl.
Del af Sognet, ligger omtr. 1¼ N. V. for Kjøbenhavn. Jorderne ere mod S.
jævne og muldede, mod N. bakkede og en Del sandede. Sognet er rigt
paa Mosestrækninger.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2123 Tdr. Ld., hvoraf 1209 besaaede (deraf med
Hvede 33, Rug 258, Byg 388, Havre 253, Blandsæd til Grøntf. 120, Kartofler 22, andre
Rodfr. 134), medens der henlaa til Afgræsn. 214, Høslæt, Brak, Eng m. m. 555, Haver
32, Moser og Kær 50, Byggegr. 25, Hegn og Veje 38 Tdr. Kreaturhold 1893:
223 Heste, 527 Stkr. Hornkv. (deraf 434 Køer), 45 Faar, 252 Svin og 8 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 194½ Tdr. Der var 34
Arvefæstegd. med 172, 114 Huse med 22¼ Tdr. Hrtk. og 9 jordløse Huse. 2 Gaarde
paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 39½ Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 764 (1801: 461,
1840: 718, 1860: 820, 1880: 727), boede i 142 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 50 levede af immat. Virksomh., 454 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 94
af Industri, 74 af Hahdel, 50 af andre Erhv., 26 af deres Midler, og 11 vare under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
