- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
303

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidligere Overførster-, dernæst Skovriderbolig Kulhus ligger mellem Store Hareskov
og Nørreskov). Den noget over 300 Tdr. Ld., store Søndersø blev 1873 købt
af Kjøbenhavns Kommune til Vandforsyningsbassin for Hovedstaden. Det S.
for Søen liggende Vandværk er opført 1874 og udvidet 1881; Søen og
Anlægget har kostet 530,000 Kr., og der kan fra Søen oppumpes over
90,000 Tdr. Vand i Døgnet; fra Søen fører en 17,000 F. lang Ledning
ind til Ledningen paa Herlev Mark, hvorfra Vandet gaar videre til
Damhus- og St. Jørgens Sø. Ejeren af Maalevgaard, paa hvis Jorder Søen
ligger, har den i Forpagtning med Rørskær, Fiskeri og Engstrækninger.

Værløse S., der danner en egen Sognekommune, hører under Kjøbenhavns
Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts søndre
Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 4. Folketingskr. samt 1.
Udskrivningskr.’ 32. Lægd. Kirken tilhører Universitetet.

Værløse Kirke er i sin oprindelige Del, Koret med Korrunding og Skibet, opført
i Rundbuestil af huggen Kamp og Fraadsten. Taarnet og Vaabenhuset saavel som
Hvælvingerne ere senere tilbyggede af røde Mursten. Altertavlen: Marie Bebudelse,
en Kopi efter Carl van Mandern (Originalen findes i den kgl. Malerisaml.), er malet
af Adam Müller og 1869 indsat i en udskaaren Egetræsramme; paa Alterbordet et
nyt Krucifiks; Prædikestolen af Egetræ er fra Chr. IV’s Tid. Granitdøbefont med et
rigt forsiret Fad af galvaniseret Kobber.

Jonstrup Statsseminarium, beliggende lidt S. for Søndersø, er Danmarks ældste
Seminarium, idet det oprettedes ved kgl. Resol. af 25/6 1790. Det begyndte sin Virksomhed
14/3 1791 paa Blaagaard ved Kjøbenhavn; men efter at Blaagaard til Dels var bleven
ødelagt ved Bombardementet 1807 og Aaret efter var taget i Brug som Lasaret for
de fransk-spanske Tropper, flyttedes Seminariet til Jonstrup, hvor Staten købte en
tidligere Klædefabrik, i hvis Hovedbygning (den er endnu den ældre Seminariebygning)
Skolen indrettedes. Ejendommen, hvortil der først hørte 20 Tdr. Ld., er
senere bleven udvidet, ligesom der ogsaa er kommen nye Bygninger til, navnlig en
1858 N. for den gamle Hovedbygning opf. Bygning, som brændte 1889 og paa ny
opførtes efter Tegn. af Arkitekt Gnudtzmann. Seminariet, hvis Direktion bestaar af
Stiftamtmanden og Biskoppen over Sjællands Stift samt Provsten over Sokkelunds og
Smørum Herreder, har en Forstånder og 5 Lærere. Elevernes Antal er for Tiden omtr.
55, der næsten alle bo paa Seminariet; omtr. 1/3 afgaar hvert Aar ved
Dimissionseksamen. Undervisningen gives frit, kun maa de Elever, der ikke ere Sønner af
Skolelærere, aarlig give 40 Kr. til Seminariefonden. Kosten besørges af en dertil
ansat Økonom for 300 Kr. aarlig for hver Elev. Anstalten er i det hele indrettet
som en Kaserne med Sovesale, stor Spisesal, Gymnastiksal, en Del smaa Læseværelser
m. m. Indtil 1891 havde Seminariet dimitteret 1427 Lærere. Den til Seminariet knyttede
Almueskole (der nu har faaet en særskilt Lærer) er nærmest at betragte som en
Øvelsesskole og søges af Omegnens Børn, især fra Bringe og Jonstrup Vang;
Seminariet afholder selv alle Udgifterne, (se A. Petersen, Den jonstrupske Stat, Kbh.
1884; O. W. Tidemand, Det kgl. Blaagaard-Jonstrupske Skoleseminarium i hundrede
Aar, Kbh. 1890).

I Skovene findes flere Dysser og nu til Dels ødelagte Gravhøje. — I Nørreskov
er der to mægtige Ædelgraner (Abies pectinata), af hvilke den ene er 121 F. høj og
13 F. 8 T. i Stammens Omfang, den anden 130 F, høj og 12 F. 2 T. i St. Omf. —
Egebjærgene, egentlig en Del af Jonstrup Vang, er bekendt for sine mange gamle
krogede Træer, en Rest af Fortidens Egeskove.

Værløse udgjorde indtil 1698 et eget Sognekald. Endnu 1584 hørte det til Sokkelunds
Herred; 1610 hørte det til Smørum Herred.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free