- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
345

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grevegd., 14½ Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 25 Eng og
Sandjord, Resten Ager, den anden 12¼ Td. Hrtk., 90½ Td. Ld., hvoraf ½ Td.
Eng, Resten Ager).

Greve S., der danner een Sognekommune med Annekset Kildebrønde, hører
under Tune Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt,
2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1.
Udskrivningskr.’ 71. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjeddesdal.

Greve Kirke er bygget af tilhugne Kridtsten og Fraadsten, vistnok i 12. Aarh.
Den lille Kirke bestaar af Skib og firkantet Kor med Korrunding, hvilken sidste
indvendig er prydet med to i Nicher staaende, 3 Al. lange Søjler med Tærningekapitæler
(se J. Kornerup, Aarb. 1870, S. 159). Korbuen er udvidet og forhugget;
Hvælvingerne ere indbyggede i den senere Middelalder, og i Vest er tilføjet et
Murstenstaarn, hvis nederste Del med de indblandede Kridtsten synes ældre end det
øverste. Paa Alteret et Krucifiks (af Fjeldskov), opsat 1875 i Stedet for den gamle
Altertavle fra Chr. IV’s Tid. Udskaaren Prædikestol i Barokstil; Granitdøbefont. Paa
den ydre søndre Mur et Sandstensepitafium over Justitsraad Michael Wulf Gjøe til
Gjeddesdal († 1795). Under Koret en tilmuret Gravhvælving.

Hovedgaarden Gjeddesdal er oprettet 1672 af Gehejmeraad, Vicekansler Holger
Vind († 1683) af største Delen af to Bøndergaarde, „Paarupgaarde“, som han 1669
havde købt af Erik Krag til Bramminge. Holger Vind opkaldte Gaarden efter sin
Frue, Margrethe Gjedde, efter hvis Død 1706 Gaarden solgtes for 21,800 Rd. C.
til Gehejmeraad Niels Benzon († 1708), hvis Søn Lars Benzon til Hagestedgaard
m. m. († 1742) solgte den 1714 (Hovedgaardstakst 74 Tdr. Hrtk.) til Broderen,
Højesteretsassessor Peder Benzon. Efter dennes Død solgtes den ved Auktion 1738
for 47,070 Rd. (Gaard og Gods tils. 1421½ Td. Hrtk.) til Broderen Konferensraad
Lars Benzon, efter at Peder Benzon dog alt 1730 havde udskilt omtr. 54 Tdr. Hrtk.
Hovedgaardstakst og deraf oprettet Benzonsdal (se S. 292). Aar 1741 solgtes Gjeddesdal
for 71,000 Rd. til Højesteretsassessor, senere Etatsraad og Viceborgmester i
Kbh., Herman Lengerken Kløcker, som oprettede Gaarden til et Stamhus. Men Enken
Caroline Hoppe solgte den 1774 for 68,000 Rd. til Kammeraad Michael Wulf Gjøe,
efter hvis Død den 1798 solgtes for 160,000 Rd. til J. L. Barfred, dog paa den
Betingelse, at den nye Ejer skulde overlade Bøndergaardene til Fæsterne for 170 Rd.
D. C. for hver Td. Hrtk. inden Aar 1800. Paa denne Maade blev største Delen af
Godset Selvejendom. Efter Barfreds Fallit blev Gaarden 1822 solgt med 59 Tdr.
Hrtk. Hovedgaardstakst, 119 Tdr. Hrtk. Bøndergods og 151 Tdr. matr. Tiende-Hrtk.
for 92,000 Rd. til H. C. Valentiner, i hvis Familie den senere er forbleven. Nuv.
Ejer er Etatsraad H. N. Valentiner. — I Haven findes en 65 F. høj hvid Birk,
Stammens Omf. 8 F. 6 T.

Ventrupgaard tilhørte 1569 Kongen, som da forlenede Otte Brockenhuus med den.

Ved Stranden findes et Voldsted, som kaldes Hovgaarden.

Kildebrønde Sogn, Anneks til Greve, omgives af dette Sogn, Kjøge
Bugt og Smørum Herred (Ishøj og Thorslunde S.), fra hvilket det adskilles
ved Lille Vejle Aa. Kirken, i den nordvestlige Del af Sognet, ligger omtr.
3 M. S. V. for Kjøbenhavn, henved 2½ Mil N. N. Ø. for Kjøge og 1¾ M.
Ø. S. Ø. for Roskilde. Jorderne ere jævne, lermuldede og meget frugtbare;
paa Nordgrænsen findes side Strækninger langs Lille Vejle Aa, ved Stranden
er der lave Enge.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2613 Tdr. Ld., hvoraf 1504 besaaede (deraf
med Hvede 25, Rug 276, Byg 514, Havre 295, Ærter og Vikker 66, Blandsæd til
Modenh. 113, til Grøntf. 145, Kartofler 16, andre Rodfr. 41, andre Handelspl. 9),
medens der henlaa til Afgræsn. 253, Høslæt, Brak, Eng m. m. 745, Have 31, Moser
og Kær 9, Flyvesand 4, Byggegr. 14, Veje, Vandareal m. m. 53 Tdr. Kreaturhold
1893: 248 Heste, 870 Stkr. Hornkv. (deraf 577 Køer), 259 Faar, 677 Svin og
9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 312½ Td.
Der var 43 Selvejergaarde med 2545 Fæstegd. med 28¾, 120 Huse med 29¼ Td.
Hrtk. og 7 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 68 Tdr.).
Befolkningen, 1/2 1890: 788 (1801: 378, 1840: 650, 1860: 701, 1880: 811), boede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free