Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Broder Frants Müller, efter hvis Død den solgtes ved Auktion 1705 til Chr.
Paludan i Kalundborg. Derefter ejedes den af Ritmester Bolle Luxdorph Rose, der
1718 solgte den (412 Tdr. Hrtk., 60 Rd. pr. Td.) til Hans Philip Bockenhoffer. Gaarden
gik ved Gæld over til Mette Marie Juul til Kragerup († 1742 paa Kattrup), hvis
Arvinger solgte den 1743 ved Auktion for 11,000 Rd. til hendes Svigersøn Major
Ant. Günther v. Ellbrecht († 1760). Denne solgte den 1751 til Landsdommer Peder
Kraft († 1764), hvis Enke afhændede Kattrup 1765 til Jørgen v. Hjelmcrone (se S.
412), der 1775 solgte den til Major H. Focken, hvorpaa den ved Auktion 1781
solgtes for 35,000 Rd. til Kancelliraad P. Gommesen Errebo, der atter 1793
afhændede den for 66,000 Rd. til Landvæsenskommissær P. O. Borch Møller, og denne
solgte den 1800 for 94,000 Rd. til Joh. Caspar Mylius, senere Kammerherre, der
1804 overlod den til sin Moder (se Rønningesøgaard), men fik den igen 1831 efter
hendes Død (1835 solgte han den vel til Oberstlieutenant J. F. Adeler, men maatte
Aaret efter atter overtage den ved Adelers Fallit). Kammerherre Mylius († 1852)
fik kgl. Bevilling til efter hans Moders Familienavn at kalde Kattrup Raschenberg
(et Navn, som dog aldrig har faaet Hævd) og skødede den samme Aar til sin
Svigersøn Fr. E. H. Greve Bernstorff († 1894), hvis Søn U. Greve Bernstorff-Mylius
nu ejer den. — Hovedbygningen, i et Stokværk, ligger paa et højt Bakkedrag.
Nørager er en gammel Hovedgaard, men dens ældre Historie er meget lidt kendt.
Den synes i 17. Aarh. at have været i Familien Grubbes Besiddelse, thi 22/10 1674
skødede Rentemester Steen Hohendorf († 1687), der var gift med Margrethe
Jørgensdatter Grubbe, og Fru Mette Grubbe, Enke efter Ebbe Ulfeldt til Rask, Nørager til
Carsten Hansen Atke (den Atke, som var Godsinspektør paa Nørager, og som Th.
Kingo omtaler i sit Digt „Carsten Atkes Afsked med Løve Herred“). Atkes Arvinger
(Enken Johanne Munchgaard og hendes Børn) solgte Gaarden 1694 til Forpagter
paa Søgaard, Chr. Hansen Paludan, der 1699 afhændede den (259 Tdr. Hrtk.) til
Kaptejn Caspar Bartholin til Bøstrup, som 1703 solgte den (235 Tdr. Hrtk.; 45 Rd.
pr. Td. Hrtk.) til Kancelliraad, Landsdommer O. Bornemann (se Hagestedgd. S. 437).
Han pantsatte den 1709 til Helle Helene Trolle, hvorpaa den blev solgt ved Auktion
1711 for 5090 Rd. til Rasm. Melvin i Sorø (senere Ejer af Aagaard). Denne solgte
den 1720 til Jacob Hjort (se Kongsdal, S. 426), der atter solgte den 1723 til
ovennævnte H. Ph. Bockenhoffer paa Kattrup; han maatte dog for Gæld ogsaa gaa fra
denne Gaard, og Panthaveren Joh. Lehn til Hvidkilde solgte den 1743 til P. West til
Tybjærggaard, der 1748 afhændede den til Peter Ferslev, efter hvis Død den ved
Auktion 1751 solgtes til ovennævnte P. Kraft. Han solgte den 1761 til sin Svoger
Generalauditør O. Borthuus, der 1766 skødede den til Krigsraad Cl. Plum; denne
solgte den 1785 for 40,000 Rd. til Peder S. Qvistgaard og denne igen 1796 for 56,544
Rd. til Madame A. C. Qvistgaard, f. Plum, efter hvem den 1799 solgtes for 83,000 Rd.
til Kancelliraad Paasche. Derpaa købte A. Fr. Greve Trampe den 1804 for 98,500 Rd.,
men solgte den atter 1806 for 125,500 Rd. til Kammerraad P. J. Gjersing, efter hvem
Sønnen Landøkonom N. Gjersing overtog den s. Aar. Ved Auktion 1823 solgtes
den for 46,800 Rd. Sølv til Kammerraad C. C. Bang, som 1837 afhændede den for
107,500 Rd. til Gehejmeraad C. Greve Moltke, efter hvem den tilfaldt Sønnen Ernst
Greve Moltke († 1896), hvis Enke nu ejer den. Aagaard Hovedgaard (se S. 469),
som tidligere var forenet med Nørager, solgtes 1865, men det betydelige Bøndergods,
som hørte til Aagaard, er endnu forenet med Nørager, ligesom Konradineslyst
(se S. 459). — Den trefløjede Hovedbygning i to Stokværk med Taarn er opført
1868 i nyere italiensk Renæssancestil. Haven har en rig Bregnesamling; i Hestehaven
findes „den hule Eg“ (Quercus pedunculata), 19 F. og 6 T. i Stammens Omfang.
Spredt i Sognet findes en Del Stenaldersgrave, hvoraf 5 ere fredtyste: ved Buerup
et Dyssekammer og en Langdysse, ved Kattrup en Langdysse, ved Sæbygaard en
Runddysse og ved Uglerup et Dyssekammer.
Hallenslev Sogn, et lille Sogn og Anneks til Sæby, omgives af dette,
Finderup, Gjørlev og Bakkendrup Sogne, den til Sæby Sogn hørende
Engstrækning „Lunden“ samt Tissø. Kirken, mod N. i Sognet, ligger omtr.
2½ Mil S. Ø. for Kalundborg og 2¼ Mil N. for Slagelse. De lavtliggende,
jævne Jorder ere dels sand-, dels lermuldede, paa flere Steder side, med
Enge og Tørvemoser (Ravnsmose).
Fladeindholdet var 16/7 88: 1303 Td.Ld., hvoraf 630 besaaede (deraf med Hvede
59, Rug 83, Byg 245, Havre 118, Ærter og Vikker 9, Blandsæd til Modenh. 10,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
