- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
499

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fladeindholdet var 16/7 1888: 1930 Td. Ld., hvoraf 772 besaaede (deraf med
Hvede 25, Rug 171, Byg 265, Havre 174, Blandsæd til Modenh. 36, til Grontf. 23,
Kartofler 26, andre Rodfrugter 49), medens der henlaa til Afgræsning 289, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 467, Have 24, Skov 276, Moser og Kær 40, udyrkede Strækninger 25,
Byggegr. 13, Veje, Vandareal m. m. 24 Td. Kreaturhold 1893: 125 Heste, 614
S Hornkv. (deraf 426 Køer), 144 Faar, 371 Svin og 36 Geder. Ager og Engs
Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 149,6 Td. Der var 16
Selvejergaarde med 126, 1 Fæstegd. med 8, 66 Huse med 15,6 Td. Hrtk. og 7 jordløse
Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 658 (1801: 287, 1840: 460,
1860: 569, 1880: 592), boede i 113 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 82 levede af immat. Virksomh., 250 af Jordbrug, 125 af Industri, 15 af Handel,
167 af andre Erhverv (156 Daglejere), 14 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet: Agnsø Kirke (gml. Form Affuensyø, Avindsø. Auffuindse) ved
Søndersø og Byen Svebølle med Skole, Pogeskole og Andelsmejeri
(Højbjærg). Ved Sognets Vestgrænse Svebølle Jærnbanestation med
Telegrafstation og Postekspedition. Desuden mærkes Højbjærg Huse og Kongens
Mølle
(en af de 5 „Kongens Møller“), den sidste ved det Vandløb, der
forener Skarrid Sø med Halleby Aa. Møllen tilhører Algistrup (se S. 491).

Hovedgaarden Agnsøgaard, der hører til Grevskabet Lerchenborg,
har 49 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld. Avlsgaarden Svebøllegavn ligeledes
under Lerchenborg, har 28 Td. Hrtk., omtr. 555 Td. Ld. (Se S. 480).
Desuden Stenrandgaard.

Agnsø S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr.
som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 363. Lægd. Kirken tilhører
Grevskabet Lerchenborg.

Agnsø Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, Sakristi paa Nord- og Vaabenhus
paa Sydsiden. Den ældste, midterste Del af Skibet er af utilhuggen Kamp; senere
er det udvidet mod Ø. ved, at Koret er nedrevet, ligesom Kirken er bleven
overhvælvet og de andre Dele ere tilføjede, dels af Kamp, dels af Munkesten;
Vaabenhuset har fladt Loft; Taarnrummet er ved en Spidsbue forenet med Skibet,
Restauration 1871. Altertavlen er et nyt Billede: Christus bøjende sig for Kalken og Korset;
Prædikestolen er ogsaa ny; Granitdøbefont med Rebsnoning. I Vaabenhuset 3
Ligstene, den ene over Abraham Grønberg, død paa Agnsøgaard 1787, den anden over
Ane Kathrine Karen Selmer, død paa Agnsøgd. 1807, den tredje over hendes Mand
Joh. Bernh. Selmer, † 1816.

Den smukt beliggende Agnsøgaard har (if. D. Atl. II 415, VI 242) i sin Tid
tilhørt Roskilde Bispestol. Efter Reformationen blev den en kgl. Jagtgaard, hvor Kongerne
ofte opholdt sig. Bregninge Aa skal endnu den Gang have været saa vandrig, at
man ad den sejlede til Kalundborg (se Estrup, Tygestrup, S. 8). Aar 1667 skødede
Kongen den til Oberstlieutenant Georg Müller; derefter ejedes den af Statholder Bielke
og senere af Landsdommer Vilh. Deichman, der 1703 solgte den (den var med
tilliggende Bøndergods 109 Td. Hrtk.) for 7000 Rd. C. til Niels Caspersen Valerius,
som dog s. Aar transporterede den til Hans Tvede, efter hvis Død den (123½ Td.
Hrtk.) ved Auktion 1724 solgtes for 7400 Rd. C. til Generalbygmester J. C. Ernst.
Han fik den oprettet til Hovedgaard 1725; efter hans Død solgte Enken den (i alt
477 Td. Hrtk., hvoraf 48 Hovedgaardstakst) til C. Lerche til Lerchenborg (se S. 481).

I Sognet findes en Del Stenaldermindesmærker, af hvilke 7 ere fredlyste: ved
Svebølle et Dyssekammer og en Høj, der omslutter et firsidet Gravkammer, og paa
Svebøllegavns Mark to Langdysser, et Dyssekammer og to Høje med Jættestuer. —
I en Grusgrav ved Agnsøgaard er der fundet en Teglovn fra Middelalderen.

Værslev Sogn omgives af Viskinge Sogn og i øvrigt af Arts Herred
(Ubby, Rørby og Tømmerup S.). Kirken, mod S. Ø. i Sognet, ligger omtr.
1¼ Mil Ø. S. Ø. for Kalundborg. De for det meste gode, mod S. lermuldede,
mod N. mere sandede Jorder ere mod S. og især i Midten
højtliggende og bakkede; mod N. falde de af til den tidligere Saltbæk Vig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free