Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søkaptejn J. A. Neergaard. Senere er den forbleven i Familien, og Kammerherre J.
A. Bruun de Neergaard, † 1846, fik den oprettet til Familiegods; nuv. Besidder er
Hr. Hofjægermester P. J. C. Bruun de Neergaard (fra 1891). — Den anselige, to
Stokværk høje Hovedbygning er opført 1766 af ovennævnte Grevinde Danneskjold-Laurvigen
i den Tids italienske Stil.
Laurids Jensen (Blaa) af Oreby afhændede 1394 til Henr. Olsen (Bjørn) al sin
Del i Bregentved og Valsø, som hans Hustrus Fader Hr. Erik Sjællandsfar havde
haft i Pant. Aar 1417 boede Jacob Pedersen (Skave) i Valsø, og endnu 1456 nævnes
en Væbner Laurids Eriksen af Valsølille.
Vigersted Sogn omgives af Annekset Kværkeby, Benløse, Haraldsted,
Valsølille og Jydstrup Sogne samt Kjøbenhavns Amt (Ramsø Hrd.). Kirken,
mod S. i Sognet, ligger omtr. 1 Mil N. Ø. for Ringsted. De gennemgaaende
bakkede og højtliggende (Hasebjærg, 255 F., 80 M.), kun mod S. Ø. noget
lavere Jorder ere muldrige og af sandet, lermerglet Beskaffenhed. Sognet
har betydelig Skov (Humleore, Skovridervænge, Ortved Sk., Snekkerup
Hestehave m. m.). Landevejen fra Roskilde til Ringsted gennemskærer Sognet
fra N. Ø. til S. V.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3760 Td. Ld., hvoraf 1508 besaaede (deraf med
Hvede 9, Rug 330, Byg 455, Havre 336, Ærter og Vikker 55, Blandsæd til Modenh.
158, til Grøntf. 113, Kartofler 20, andre Rodfr. 32), medens der henlaa til Afgræsn.
336, Høslæt, Brak, Eng m. m. 984, Have 27, Skov 728, Moser og Kær 58, Byggegr.
33, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 84 Td. Kreaturhold 1893: 260 Heste, 1055
Stkr. Hornkv. (deraf 674 Køer), 369 Faar, 751 Svin og 53 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 321,4 Td. Der var 2 Selvejergaarde
med 7,2, 23 Arvefæstegd. med 170,4, 16 Fæstegd. med 109,3, 73 Huse med 33,5 Td.
Hrtk. og 22 jordløse Huse (næsten alle i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 774 (1801:
679, 1840: 811, 1860: 824, 1880: 867), boede i 139 Gaarde og Huse og fordeltes
efter Erhverv saaledes: 19 levede af immat. Virksomh., 590 af Jordbrug, 103
af Industri, 15 af Handel, 26 af andre Erhverv, 6 af deres Midler, og 15 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vigersted med Kirke, Præstegd. og Skole; Aagerup;
Ortved, ved Landevejen, med 2 Møller; Snekkerup.
Avlsgaarden Overdrevsgaarden, hørende til Svenstrup Fideikommisgods
(Borup S., Ramsø Hrd.), har 181/8 Td. Hrtk. (hvoraf 27/8 i Borup S.),
omtr. 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. — Ved Landevejen
Overdrevskroen (ligeledes under Svenstrup).
Vigersted S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Svenstrup Birks Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og
Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1.
Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 72. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af
Nordgaarden i Ringsted Landsogn.
Vigersted Kirke (se Vignetten S. 638) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Den ældste Del, fra 12. Aarh.’s Midte, er opført af utilhuggen
Kamp; paa Skibets Sydside er den oprindelige, rundbuede Dør for største Delen
bevaret; Korpartiet har vist haft en Rundbuefrise af Kridtsten. I den senere
Middelalder fik Kirken Krydshvælvinger, og vestre Gavl blev delvis ombygget med
Munkesten; noget senere tilføjedes Taarnet, hvis nederste Rum overhvælvedes og forbandtes
med Kirken ved en Spidsbue, Vaabenhuset opførtes, det oprindelige Kor nedbrødes,
og Skibets Mure forlængedes mod Ø. og afsluttedes med en korssmykket Gavl; den
østre Del af Forlængelsen afskildredes til Sakristi og fik en Slags Krydshvælving;
den øvrige Del fik spidsbuede Krydshvælvinger, der ere betydeligt højere end Skibets.
I den ældre, vestre Del af Kirken og i Taarnet fandtes 1889 interessante, af J. Kornerup
1894 restaur. Kalkmalerier fra 15. Aarh.’s Midte, med Fremstillinger af Skabelsen,
Lidelseshistorien, Legenden om Bisp Nicolaus (se ndfr.), Knud Hertugs Helgenkroning
m. m. (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 124). Altertavlen er et udskaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
