Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
826
Præs to Amt.
maatte overgive, hvorefter han gik over til Chr. II’s Parti), sluttede Stege med hele
Øen sig til den fangne Konges Parti, og Byens Borgere bleve ved List Herrer over
Borgen, som de sprængte i Luften og i Løbet af nogle faa Dage helt nedbrøde paa
Ladegaarden og Fæhusene nær. Da Grev Chrf. kom til Byen, belønnede han Stege
for dens Troskab mod Chr. II ved 1535 at give den Brev paa Vesthale og Vesthale
Fang (o : Ulvshale og Hegneden Skove); men senere bleve Ophavsmændene til Borgens
Ødelæggelse henrettede, og Stege By fik det ogsaa at føie, da Chr. III’s Parti kom
til Magten. Slottet blev aldrig genopbygget, skont det ved kgl. Breve af 22/5 1557
og 19/4 1558 ses at have været Chr. IH’s Hensigt. Ladegaarden blev staaende til
Slutn. af 17. Aarh. Endnu i Slutn. af 18. Aarh. kunde man se Voldstedet med Rester
af Mure og Taarne, men i Beg. af 19. Aarh. skal den sidste Levning være bleven
ødelagt (i Paludan, Beskr. over Møen, S. 240, findes et Billede af Ruinerne, tegnet
efter Afbildningen paa en Landeværnsfane fra Fred. IV’s Tid; Ruinerne have tre Taarne,
jvfr. Byens Vaaben).
Byen ses ogsaa i den nyere Tid at have nydt Kongernes Gunst; saaledes
befalede Fred. II 1582, at Bønderne skulde føre deres Varer til Stege, og 1585 forbød
han fremmede Købmænd at ligge i Grønsund og handle, Stege By til Skade; 1632
overlod Chr. IV Byen Rødsten Oredrev. Byen havde ogsaa bedre Vilkaar, efter at
Øens anden Købstad Borre, som ovenfor nævnt, var ødelagt af Lübeckerne og aldrig
fra den Tid kom op igen. Men dog gik det tilbage med Stege, vei særlig paa Grund
af Fiskeriets Aftagen. Dertil kom Krigene, hvorved den led meget, baade
Syvaars-krigen og især Svenskekrigen, da Fjenden plyndrede den 1658 og udpinte den, saavel
som hele Øen, under Okkupationen 1659—60. Især efter den sidste Krig var det
gaaet meget tilbage med den; 1672 havde den 656 Indb.; Forholdene bleve om muligt
endnu værre i de for hele Øen ulykkelige Aar 1685—97, da den var Standkvarter
for Hestgarden (se under Møen). Ogsaa i 18. Aarh. førte Byen en hensygnende
Tilværelse, ofte hjemsøgt af Ildebrande, saaledes 1740, 1754. 1761 og især 22/5 1774,
da 112 af dens 183 Gaarde og Huse brændte; 1769 var der 791 Indb. I 19. Aarh.
har den været i jævn Stigen.
Stege havde efter Reformationen en Latinskole (første Gang nævnt 1586, saa
vidt vides), hvorved der var ansat en Rektor og en Hører. Efter Betænkning af en
1697 nedsat Kommission blev den 1701 omdannet til en Navigationsskole (se
S. 821). Skolebygningen saavel som Rektorboligen laa ved Kirken. Om Tugt- og
Forbedringshuset se S. 821.
Ulvshale Skov er i høj Grad en Blandingsskov, hvori især Lind (en smaabladet
Lind, Tilia parvifolia, har en Stamme paa 7 F. i Omfang), Naur og Avnbog ere
fremherskende, og som faar et ganske særligt Præg ved sine brede Kroner, knudrede
og lavtvoksende Grene og den stærke Underskov af Ene. Særlig mærkelig er den
her forekommende Tarmvrid-Ron, Sorbus torminalis, som kun har faa Voksesteder i
Danmark (Bornholm, Glænø, Basnæs).
Litt. om Stege se under Møen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
