- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
832

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

832

Præs to Amt.

Vollerslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Bjeverskov Herreds Jurisdiktion (Kjøge), Præstø Amts sjæll. Amtstue-
(Vordingborg) og Kjøge Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Præstø Amts 2.
Folke-tingskr. samt 2. Udskrivningsk.’ 79. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Giesegd.

Vollerslev Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (af Skibets 4 spidsbuede
Hvælvinger tjener den ostl. til Kor), Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste,
vestl. Del stammer fra den romanske Tid og er opført af røde Mursten; Vinduer og
Dør i Rundbuestil ses endnu. I den senere Middelalder ere Taarnet og Vaabenhuset
opførte, begge af rode Mursten, ligesom Kirken overhvælvedes; endnu senere er
Kirken forlænget mod 0., af røde Mursten med brede Bælter af Kridtsten.
Altertavlen, med en Ramme, til Dels i Renæssancestil, har et Maleri af Wegener: Hyrdernes
Tilbedelse; den gamle Altertavle, der var bekostet 1597 af Chrf. Rosengaard til
Herlufstrup, og som forestiller Himmelfarten, findes over den nye (et Relikviegemme
fra Alteret, med Betegnelsen 1298, findes i Nationalmuseet); udskaaren Prædikestol
i Renæssancestil; firkantet Granitdøbefont med Blyfad fra 1619. I Korgulvet
Ligsten over Anders Andersen Bosel til Herlufstrup, † 1691; i Skibet Ligsten over
Jørgen Nielsen tilJonstrup, † 1577, og Hustru Karine Daasdatter, † 1557; i
Vaaben-husets Mur er indsat Ligstene over Præsterne Niels Poulsen Nim, † 1643, og Poul
Jacobsen Ringsted, † 1668; som Dørsten ved Taarnopgangen en revnet Ligsten over
Præsten Bertel Christoffersen, † 1637. Under Koret er der en tilmuret Begravelse.

Juellund er opr. ved Bevill. af 8/12 1694, da Gehejmeraad Baron Jens Juel († 1700)
havde købt og sammenlagt de to ældre Herregaarde Jonstrup og Herlufstrup (se
ndfr.), tilsammen omtr. 400 Td. Hrtk., Købesum 12,900 Rd. Hans Enke Dorothea
Krag ægtede General-Feltmarskallieutn. Grev Chr. Gyldenløve, der 1702 solgte den
(Hovedgaardstakst 52 Td. Hrtk.) for 32,000 Rd. C. til Hans Benzon til
Sohngaards-holm († 1715), der forskønnede Gaarden ved store Haveanlæg. Hans Søn
Kancelli-raad Søren Benzon solgte den 1717 for 43,000 Rd. C. til Morten Glæde, som 1729
afhændede den (Hovedgaardstakst med Skov 72, i alt med Bøndergods 506 Td. Hrtk.)
til den for sit udmærkede Bibliotek bekendte Etatsraad Niels Foss, efter hvis Død
1751 den ved Auktion 1752 købtes for 47,010 Rd. C. af Anna Sophie Rantzau,
Enkegrevinde Schack; se videre under Giesegaard S. 554. — Hovedbygningen, som har
været omgiven af Grave, der endnu til Dels ere bevarede, er opfort 1695 af Jens
Juel i italiensk Stil i to Stokværk med to Pavilloner. I 2. Halvdel af 19. Aarh. blev
den ombygget, ved hvilken Lejlighed Pavillonerne nedbrødes; en Buste af Jens Juel,
der tidligere stod over Indgangen, findes nu i Forstuen.

Jonstrup, hvis Hovedbygnings Plads man endnu paaviser paa en Bakke S. for
Juellund, nævnes alt i 14. Aarh. og tilhørte længe Slægten Basse. Allerede Mogens
Clementsen af J., som levede 1329, førte denne Slægts Vaaben: to Vædderhorn,
hvorimod Mogens Pedersen og hans Son Anders Mogensen, som nævnes 1387, synes
at have været af Godov-Slægten. Aar 1439 nævnes Bertel van Løben og 1456 Jens
Olsen af J.; 1495 tilhørte Gaarden Væbneren Las Knudsen, 1505 dennes Broder
Hans Knudsen. Disses Søster Cecilie, gift med Niels Hansen Basse, bragte atter J.
tilbage til denne Slægt. Deres Søn Jørgen Nielsen ejede Gaarden, som ved hans
Datters Ægteskab med Claus Jakobsen (Mylting) overførtes til denne Slægt. Hendes
Datter Birgitte Clausdatter, Enke efter Emmike Sparre, solgte J. 1647 til Niels Trolle,
som April 1656 afhændede den til Peder Grubbe til Lystrup. Denne solgte den (43
Td. Hrtk.) 28/3 1 662 til Køkkenskriver Hans Olufsen, senere ejedes den af Oluf Henr.
Haberwalt og Sekretær Hans Hansen Haberwalt, som 1688 erhvervede den førstes
Part og 1694 solgte Gaarden til Jens Juel.

Herlufstrup, der skal have ligget noget N. Q. for Juellund, blev, saa vidt man
ved, oprettet til Hovedgaard 1586 af Chrf. Rosengaard, † 1593 som Slægtens sidste
Mand, efter hvem Søstrene Margrethe og Tale Rosengaard arvede Gaarden, som
efter deres Død tilfaldt deres Søskendebarn Niels Henriksen Arenfeldt. • Aar 1617
tilhørte den Fru Dorte Rud, Chr. Gyldenstjernes Enke, efter hvis Død 1648 den
tilfaldt hendes Søsterdatter Jomfru Anne Grubbe; men 1651 tilhørte den Fru Lisbet
Bille, Sivert Becks Enke, og derefter Datteren Jomfru Anne Beck, efter hvis Død
1680 Arvingerne solgte den til Anders Bosel, Forvalter paa Svenstrup, hvis Enke
blev gift med Jørgen Svennesen, der 1694 solgte H. til Jens Juel.

Ved Vollerslev synes fordum at have ligget en større Gaard, thi 1387 nævnes
Esbern Iversen af V., 1391—95 Esbern Gjordsen af V. og 1395—1429 Gert
Esbern-sen af V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free