Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
844
Præs to Amt.
der atter ere overhvidtede. Paa Kirkegaarden ligger en Ligsten fra Middelalderen
uden Indskrift; op til Vaabenhusets Væg staar en Ligsten over Mogens Lauridsen,
Sognepræst her og Provst i Bjeverskov Hrd., † 7/6 1593. Paa Kirkemuren staar en
af Sognepræst Leganger († 1784) indridset Runeindskrift over hans Datter (se Hofm.
Fund. VIII S. 339).
Paa en Banke tæt ved Haarlev, hvor der er opbrudt mange tilhugne Kridtsten,
skal efter et stedligt, dog næppe sandsynligt Sagn det gamle Tryggevælde have
ligget. I alt Fald har der været en større Gaard i Haarlev, hvor der 1418 boede
to Brødre Niels og Peder Jensen, som førte en Buk i Vaabenet.
I Sognet har der været flere Gravhøje; af de tilbagestaaende er den paa
Kirkegaarden liggende „Kongshøj" („Kong Hother er begraven her") og „Bavnehøj" paa
Haarlev Mark de anseligste. If. en Tradition skal den saakaldte Tryggevælde
Runesten („Ragnhild, Ulvs Søster, satte denne Sten og denne Stensætning og gjorde
denne Høj efter Gunulv, sin Ægtemand, den veltalende Mand, Nærves Søn. Faa fødes
nu bedre end han. Forbandet vorde den, der vælter denne Sten eller drager den herfra")
oprindelig have staaet paa „Kishøj" ved Lille Taarnby, inden den 1566 flyttedes tii
Tryggevælde Borggaard, hvorfra den senere førtes til Vallø og derpaa 1810 til Kbh.
(indtil 1867 paa Trinitatis Kirkegaard, nu i Nationalmuseet). I Beg. af 19. Aarh.
foretoges der en Undersøgelse af Højen, men uden Resultat. Overhovedet synes det, som
om Stenen slet ikke har staaet her, men tæt O. S. 0. for Lille Linde paa en aflang
Høj, paa hvis øverste Højning ses en flad Fordybning som efter en borttaget Sten.
Heller ikke her har dog en Undersøgelse givet noget Resultat, idet nogen med Stenen
samtidig Grav ikke blev funden.
Himlingøje Sogn, Anneks til Haarlev, omgives af dette, Enderslev,
Herfølge, Valløby og Taarnby Sogne. Kirke^ midt i Sognet, ligger omtr.
lJ/4 Mil S. for Kjøge. De noget højtliggende og overvejende jævne Jorder
ere gode, ler- og sandblandede. Gennem Sognet gaar den østsjæll. Jærnbane.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1195 Td. Ld., hvoraf 605 besaaede (deraf med
Hvede 58, Rug 78, Byg 195, Havre 173, Ærter og Vikker 47, Blandsæd til Modenh.
12, til Grøntf. 31, Kartofler 5, andre Rodfr. 6,), medens der henlaa til Afgræsn. 174,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 373, Have 18, Moser og Kær 12, Byggegr. 9, Veje,
Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1893: 108 Heste, 376 Stkr. Hornkv. (deraf 264
Køer), 170 Faar, 365 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1I1 1895: 126,7 Td. Der var 20 Arvefæstegaarde med 104,9, 1
Fæstegd. med 12,5, 48 Huse med 9,4 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse (omtr.1^ i
Fæste). Befolkningen, */2 1890: 392 (1801: 230, 1840: 355, 1860: 331, 1880:
437), boede i 77 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 16 levede af
immat. Virksomh., 162 af Jordbrug, 63 af Industri, 18 af Handel, 126 af andre
Erhv. (alle Arbejdsmænd), 4 af deres Midler, og 3 var under Fattigv.
1 Sognet Byen Himlingøje (gml. Form Hymlingøwæ, Himlingøffue>
Himlingehøj) med Kirke, Skole og Mølle. I Nærheden Grubberholvi
Jærnbane-Holdeplads. — Gaarden Grubberholm, under Vallø Stift, har 121/2 Td.
Hrtk., 120 Td. Ld.
Himlingøje S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører
i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr.
som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 85. Lægd. Kirken tilhører Vallø
Stift.
Himlingøje Kirke, paa en Banke med vid Udsigt, bestaar af Skib og Kor ud i
eet, Taarn mod V. og to Korsarme. Den fortjener særlig Opmærksomhed, da den
oprindelig er opført som en Rundkirke af Kridtsten, omtr. ID/2 Al. i Gennemsnit. I
tidlig gotisk Tid er da Taarnet (ligeledes af Kridtsten, dog med nogen Anvendelse
af røde Mursten) tilføjet og Kirken udvidet mod ø., saaledes at Skibet fik den aflange
Form. Et Stykke af den oprindelige Kirkes Ydermur staar endnu, med Rest af et Vindue
og en Rundbuegesims i Taarnets Østmur. Kirken har fladt dekoreret Bjælkeloft, men
Koret og Taarnrummet have Krydshvælvinger. Korbuen er spids, til Taarnet fører
en rundbuet Døraabning. De to Korsarme ere opførte 1872 af gule Sten, det øvrige
af Kirken er overhvidtet. Altertavlen har en smuk Ramme i Renæssancestil fra 1600
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
