Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hammer Herred — Lundby og Kjøng Sogne.
923
benhuset, der har lavt Bjælkeloft, staar Aarstallet: 1712. Altertavlen, der synes at
stamme fra forskellige Tider, skal være skænket af Skovrider Melchior Folsach, † 1739,
over hvem og Hustru, Voldborg Sophie Melbuhrn, † 1727, der ligger Ligsten i
Kirkegangen (se Person. Tidsskr. I S. 156). Udskaaren Prædikestol fra 1606. Gammel
Granitdøbefont med Indskriften: Boodo Friis me fecit (se Baarse Kirke S. 935).
Degnestolen bærer Aarstallet 1578; ogsaa Stolestaderne ere gamle. Paa Døren ind til
Vaabenhuset staar: 1521; over Døren ind til Sakristiet 4 smaa udskaarne Figurer.—
Paa Kirkegaarden er i et stensat Gravkammer bisat B. Wolff til Engelholm, † 1866.
Lundby gaard er en gammel Hovedgaard, der 1368—95 ejedes af Niels Jensen
og 1427—31 af Væbneren Peder Nielsen af Lundby. I Slutn. af 15. Aarh. tilhørte
L. Væbneren Jørgen Pedersen af Slægten Steensen, der skrev sig af L. 1497. Efter
hans kort efter paafolgende Død arvede Brodersønnen Knud Steensen, † 1575, L.,
som hans Enke Anne Lunge 1577 mageskiftede til Kongen mod Kroagergaard (nu
Stensgaard) paa Langeland. Den var nu i Kronens Eje, indtil den 1666 tilskødedes
den bekendte Gøngehøvding Svend Poulsen for 1303 Rd. 3 Mk.; men den var dengang
vist ikke Hovedgaard. Den er derefter atter kommen ind under Kronen og blev
inddraget under Ryttergodset, efter hvis Salg 1774 L. genoprettedes som en af de 12
Hovedgaarde, hvori det Vordingborgske Distrikt deltes. Lundbvgaard købtes 1774
(Skøde af 1777) for 34,000 Rd. C. af Kmhr. Casp. Wilh. v. Munthe af Morgenstierne,
der 1786 solgte den for 66,000 Rd. til Kammerraad Adam Gottlob Wiimh, og fra denne
gik den 1805 for 158,000 Rd. over til Generalkrigskommissær U. Chr. Schmidten. Han
solgte den 1819 for 200,000 Rd. til Kapt. J. G. Scholten, hvorefter den 1823 ved
Auktion gik over til Statskassen, som 1824 solgte den for 107,000 Rd. til Grosserer P. N.
Arboe († 1827), efter hvem den ejedes af hans Enke Anne Cathrine f. Collet († 1846),
hvorefter den ved Testamente og Skøde af 1848 gik over til Kvæstor ved Christiania
Universitetet B. A. Collet, efter hvis Enkes Død 1868 den nu ejes af Sønnen, Kmhr.
Hofjægermester P. F. Collet (tidligere Ejer af Rønnebæksholm). — Hovedbygningen
er opfort 1815 af Schmidten og bestaar af en grundmuret Bygning i to Stokværk
med Kælder og Frontespice mod S., senere restaureret af de to sidste Ejere. Til
Bygningen støder mod V. en mindre Floj. Af Bygningerne fra 18. Aarh, staar endnu
en Lade med Munthe af Morgenstiernes Vaaben. Den gamle Lundbygaard skal have
ligget i Lundby By. omtr. hvor nu Teglværket ligger.
Litt. se under Hammer S.
Kjøng Sogn, det største i Herredet, omgives af Hammer, Lundby og
Sværdborg Sogne samt Agnø Fjord, Svinø Bugt og Dybsø Fjord, mellem
hvilke Halvøen Svinø Land skyder sig ud. Kirken, mod 0. i Sognet, ligger
omtr. 2V4 Mil S. S. 0. for Næstved og 11/2 Mil N. V. for Vordingborg. De
lavtliggende og vandrige Jorder have store Mose- og Engstrækninger: Kjøng
Mose (se S. 922) og Noret (den nu udtørrede Agnø Vig) mellem Svinøland
og det øvrige af Sognet. Den lille 0 Hylteholm. Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Næstved til Vordingborg og Næstved-Lundbyvejen.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 6839 Td. Ld., hvoraf 2760 besaaede (deraf med
Hvede 225, Rug 475, Byg 870, Havre 640, Ærter og Vikker 28, Blandsæd til Modenh.
304, til Grontf. 130, Kartofler 27, andre Rodfr. 52, andre Handelspl. 9), medens
der henlaa til Afgræsn. 935, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2663, Have 50, Skov 60,
Moser og Kær 250, Flyvesand og Stenmarker 12, Byggegr. 39, Veje, Vandareal m. m.
70 Td. Kreatur hold 1893: 652 Heste, 2213 Stkr. Hornkv. (deraf 1396 Køer), 713
Faar, 1606 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var
Vi 1895: 550,2 Td. Der var 85 Selvejergaarde med 512,9, 3 Fæstegd. med 10, 140
Huse med 27,2 Td. Hrtk. og 116 jordløse Huse (1/3 i Fæste og Leje). Befolkningen,
V2 1890: 1612 (1801: 990, 1840: 1546, 1860: 1508, 1880: 1764), boede i 326 Gaarde
og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 34 levede af immat. Virksomh., 1033
af Jordbrug, 2 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 231 af Industri, 36 af Handel, 13 af
Skibsfart, 156 af forsk. Daglejervirksomh., 46 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
(23 i offtl. Anst.). Fiskeri og Skibsfart ere af nogen Betydning; ved Svinø er der
Marsvinsfangst.
I Sognet Byerne: Kjøng (Kyngæ), ved Landevejen, med Kirke (noget
fra Byen), Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 34 Lemmer),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
