- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
87

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kjøbenhavn, Hasle og de østbornh. Byer. Stedet er om Sommeren meget besøgt
af rejsende. Tæt V. for Sorte Odde er der ved Nørresand en ny Havn
under Bygning. Mod S. ved Melsted Aa Fiskerlejet Melsted med
Baadehavn, egentlig kun bestaaende af to Granitmoler; Dybden 3—4 F.

illustration placeholder
Gade i Gudhjem.


Gudhjem S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører til
de samme Distrikter som dette samt til 6. Udskrivningskr.’ 19. Lægd.
Kirken ejer sig selv.

Gudhjem Kirke, der ligger paa et Klippeplateau 87 F. over Havet, tæt ved
det tidligere Kapel, som blev nedbrudt 1896 paa Fundamenterne nær, saa at man
ser dets Omrids [1], er opført 1892—93 (indviet 3/9 93) for 30,000 Kr. (hvoraf Staten
gav 14,000) efter Tegn. af Arkit. M. Bidstrup i Rundbuestil med Motiver fra de ældre
bornh. og fra norske Kirker. Den er bygget af kløvet Kamp med delvis indvendig
Murstensbeklædning og bestaar af Skib, femkantet Kor og paa Skibets Vestgavl et
Taarn med Træspir; Taget er af Skifer. Hovedindgangen er i Vestgavlen; den prydes
med snoede Søjler, og i Dørfeltet ses Korset med Alfa og Omega. Skibet har fladt,
mørkt Bjælkeloft prydet med malede Borter i romansk Stil; Koret har
Halvkuppelhvælving, i hvilken der er malet stiliserede Palmetræer og derover Christus og syv
af Apostlene ved Tiberias Sø samt flere Skriftsteder (udf. af Anker Wolffsen og
H. P. Kofod). Altertavlen er af Træ, udskaaren med Vinløv og forgyldt; derover et
Kors; midt i Tavlen det Guds Lam. Prædikestolen er ny, prydet med stiliseret
Billedskærerarbejde, Døbefonten af Kamp.

Ved Melsted og i den lille Dal Lillevang S. for Gudhjem er der fremdraget en
Række vigtige Gravfund fra den yngre Jærnalder. — N. V. for Gudhjem staa paa
den høje Skrænt ved Havet to store Bautastene, Hestestenene (se Vignetten S. 81).

Øster-Mariæ Sogn, det største Sogn i Herredet, omgives af
Østerlarsker Sogn, fra hvilket det for en Del adskilles ved Kjelds Aa, Østersøen,
Ibsker Sogn og Sønder Hrd. (Poulsker og Pedersker Enklaver og Aaker S.)
samt Vester Hrd. (Vester-Mariæ S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1
Mil V. for Svaneke. Sognet er rigt paa Naturskønheder og har ligesom
Nabosognene mange smaa Vandløb, som Risebæk, Klintebæk og Gyldens Aa
(Vaseaa løber gennem dette Sogn, men udmunder i Ibsker S.), der løbe i
snævre, af Klipper og Smaaskove opfyldte Dale, ligesom Kysten har smukke
Skærdannelser. Mest imponerende af disse er Randkleveskaaret.
Klippemassen danner en med Kysten parallel gaaende Kløft, der er 45 F. dyb og
18 F. bred, og som atter deler sig i to mindre Kløfter, som ere mellem
2 og 8 F. brede. De høje, skarpt afskaarne Klipper og de i den
vildeste Uorden opdyngede Stenblokke i Skaaret gøre et stærkt Indtryk paa
Beskueren. Ved Sognets Sydgrænse ligger den tidligere Sø Ølene (se S.
4). Gennem Sognet gaa Vejene fra Nord- og Vestlandet til Svaneke.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 9692 Td. Ld., hvoraf 4387 besaaede (deraf med
Hvede 204, Rug 782, Byg 772, Havre 1183, Bælgsæd 47, Blandsæd til Modenh. 888,
Grøntf. 99, Kartofler 198, andre Rodfr. 199, andre Handelspl. 15), medens der
henlaa til Afgræsn. 1936, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1159, Have 83, Skov 952, Moser
og Kær 75, Flyvesand, Stenmarker 795, Byggegr., Veje 237, Vandareal m. m. 68 Td.
Kreaturhold 1893: 790 Heste, 3026 Stkr. Hornkv. (deraf 1984 Køer), 1269 Faar,
1538 Svin og 15 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 874,1 Td.
(602 Td. alm.). Der var 135 Selvejergaarde med 742,8, 22 Arvefæstegd. med 49,1,


[1] Det gamle St. Anna Kapel var en lav, uanselig Bygning, der var opf. i Middelalderen ved 1300 af Kamp for en Del med røde Munkesten. Den østl. Del, der afsluttedes med en lige Gavlmur,
synes at have været noget ældre end Resten, Skibet havde fladt Loft. Indgangen var fra N.
gennem et senere tilbygget Vaabenhus. Paa Tagets Vestende var der et lille Træspir og tæt
bag dette et lille, 1870 opført Klokkehus. Ved Nedbrydningen fandtes der i Skibet Rester
af Kalkmalerier, vistnok stammende fra Tiden før Kapellets Udvidelse mod V., fra omtr. 1400.
Der var et stensat Alter og en udskaaren Altertavle fra Midten af 15. Aarh.; den udskaarne
Prædikestol var fra 1789, Døbefonten af Træ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free