Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ertholmene som det mest passende Sted. Planen stilledes dog nogle Aar i Bero,
formentlig fordi man helst ønskede Havnen ved Bornholm selv. Et passende Sted mente
man at have fundet ved Arnager (se S. 72), og for at prøve dets Sikkerhed
stationerede man en Fregat der i Vinteren 1683—84; men Fregatten forliste, og man bestemte
sig da endelig for Ertholmene, som 1683 atter vare blevne undersøgte og anbefalede
af Brødrene Juel og Chrf. Sehested. Aar 1684 sendtes en Kommission derover med
Materialer og Kanoner, og Arbejdet paabegyndtes, ledet af Oberst Ant. Coucheron.
Under stor Højtidelighed lagdes 19/6 1684 Grunden til det store Taarn [1] og 20/5 1685
til Taarnet paa Frederiksø, hvorhos Fæstningen 14/10 1684 fik Navnet Christiansø
(1687 besøgte Chr. V Øerne). Foruden disse Taarne anlagdes Batterier ved
Indløbene til Havnen, og Magasiner og Kaserner opførtes; ligeledes anlagdes Cisterner
og Haver, hvortil Jorden hentedes fra Bornholm. Vignetten S. 99 viser Christiansø i
1703, set fra Frederiksø. Foruden de nævnte Batterier anlagdes senere nogle Batterier
paa de Steder af Christiansø, hvor en Landgang var mulig, og efterhaanden forenedes
Batterierne ved Forbindelseslinier for Infanteri. Begge Øerne fremtraadte saaledes til
sidst som helt omgivne med høje, med Kanoner bestykkede „Ringmure“, der toge
sig ret imponerende ud, men de vare kun opførte af tilhugne Sten uden Kalk.
Ligeledes vare de ved Indløbene anlagte Havnedæmninger og Brohoveder for svagt
konstruerede, Havnen var ogsaa for smal til Krigshavn, og i Løbet af 18. Aarh., saaledes
1759 og 1768, udsendtes derfor stadig nye Kommissioner til Øerne, nye Planer
udarbejdedes, og ikke ubetydelige Bekostninger anvendtes paa Forbedringer, uden at det
hjalp. Fæstningens Kommandant var i Beg. en Officer af Landmilitæretaten (den første
var Coucheron), men fra 1741 hørte den under Søetaten. Græsholm var ogsaa en
Tid lang inddraget i Befæstningen, men den derpaa anlagte Stjerneskanse opgaves
senere og nedreves til Dels i 1808—13, i hvilke Aar der udførtes betydelige Arbejder
til Befæstningens Forbedring. I 1851 undersøgtes for sidste Gang Fæstningens
Tilstand, og da det viste sig, at en forsvarlig Befæstning vilde koste omtr. 340,000 Rd.
og i Krigstid fordre en Garnison paa 1400 Mand, og da Fæstningen under de
forandrede politiske Forhold ikke længere kunde have den strategiske Betydning som
før, bestemtes det ved kgl. Res. af 2/5 1855, at den skulde nedlægges, dog saaledes
at Havnen fremdeles vedligeholdtes af Staten som Nødhavn, ligesom ogsaa Lodseriet
og Fyretablissementet opretholdtes; 1863 inddroges Resten af den militære Besætning.
Den eneste Gang, Fæstningen havde bestaaet en alvorlig Prøve, var, da den 24/10
1808 blev angrebet af en engelsk Flotille paa 2 Linieskibe og 6 mindre Skibe; men
Kommandanten, Kapt. Kohl, der blev saaret under Kampen, slog Angrebet tilbage. —
Øen har flere Gange modtaget Besøg af fyrstelige Personer. Peter den Store kom
dertil 21.—22. Aug. 1716; 1833 og 1841 var Fred. VII der som Prins og 1857 som
Konge.
I Statsfængslet have bl. a. siddet Præsten Peter Chr. Piper, der for uchristelige
Gerninger fradømtes Kald og Embede ved et Landemode 1729 (bekr. af Højesteret
1731) og førtes til Christiansø, hvor han døde (Wiberg, Præstehist., III S. 421),
Præsten C. F. Gerlach i Rye, ført hertil 1747 (se Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 310), en
Advokat G. Schade fra Altona (smstds S. 323), den sindssyge Dr. med. P. Fabricius
1775—79 († i Rønne 1817) og Dr. J. J. Dampe (se om ham J. C. Johansens Artikel
i Historisk Tidsskr. 6. R., V. Bd., S. 555), der sad her 1826—41 med en kort
Afbrydelse 1832, da han førtes til Kastellet i Kbh., fordi der var blevet indrettet en
Karantæneanstalt paa Christiansø. Fra 1841 fik han Lov til at bo i Rønne, og
1848 blev han helt frigiven. — Om et pietistisk Røre paa Christiansø 1733 se Kirkeh.
Saml. 4. R. I S. 640 fl.
Litt.: C. V. Hertel, Ny udførl. Beskr. over den vigtige danske Søefæstn. Christiansøe
osv. Af en tysk Rejse-Journal for 1807 [J. C. Fick, Meine neueste Reise, Erlangen
1807], Aalborg 1809. — K. A. Gosselman, Besök på Ertholmarne i Nov. 1842,
Stockholm 1842. — C. Hedemann, „Erth.“, i Folkekal. for Danm. 1856, S. 75 fl. — Bidr.
til Fæstningen Christiansøs Hist., i Nyt Arkiv. f. Søvæsen I, S. 359 fl. (se ogsaa
smstds. S. 239). — Se ogsaa Ill. Tid. 28/4 1872 og 1/10 1893, og „Fra alle Lande“
1870 II, S. 152 fl. — C. A. Sparre, Nogle Optegn. om Christiansø (Aarhus 1886),
Manuskr. i St. kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Kv. 2257.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
