Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid Kramnitse blev R.’s Udhavn —, og Byen var saaledes besøgt, at Sognepræsten
Jac. Jacobsen 1572 maatte fortrække, da Kongen formedelst de fremmede ønskede en
Mand med „større Lærdom“. Den har ikke været rigtig Købstad paa den Tid; thi
1555 fritoges Indb. for den „store Told“, naar de udførte de Øksne og Heste, som
de havde benyttet til eget Avlsbrug, samt af eget hjemmefødet Kvæg, „ligesom andre
Bønder i Laaland“, men af Staldøksne eller andre Varer skulde de give Told „som
andre Købmænd“, og ved Kongebrev af 24/8 1557 blev det i Anledning af, at Indb.
havde beklaget sig over, at de maatte svare Afgift baade som Borgere og Bønder,
bestemt, at de, som give Landgilde m. m., skulde fritages for borgerlige Tynger
(Bidr. til Skibes Udrustning), men de, som drive Købmandsskab, skulde svare til
al Tynge som Købstadsmænd. Aar 1656 siger Arent Berntsen („Danmarckis oc
Norgis Fructbar Herlighed“), at R. før kun ansaas som en fornem Landsby, men at
den nu gemenligen regnes for Købstad. Den blev dog snarest ved at være en
Bondeby; 1776 kaldes den „denne over alle uanselige Købstad“, og endnu 1833
karakteriseres den som mere lignende en Landsby, da de fleste Huse vare
straatækkede. Indtil 1735 havde den Byfoged fælles med Maribo (se S. 122). — Af
Ulykker, der ere overgaaede den, nævnes: i et Kongebrev af 24/1 1551 siges, at da
R. for største Delen var afbrændt, skulde det undersøges, om det ikke var bedre
at lægge Byen nærmere ved Stranden. Ved Stormfloden 10/11 1694 led Byen saa
meget, at Borgerne søgte om Lettelse i Skatter. Aar 1774 brændte største Delen af
Byen, hvorved ogsaa det af Bindingsværk opførte Raadhus med Arkivet gik tabt. —
Byens lille Latinskole blev nedlagt 1740.
Paa Markjorderne er en Jættestue fredtyst (flere ere sløjfede i den nyeste Tid). —
Ved Lidsø ligger ved en gammel Indsejling til Rødby Fjord en Skanse fra nyere Tid.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
