Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken bestaar af Skib, Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Kapel mod
N. Den er oprindl. opført i romansk Tid af røde Munkesten, senere er den udvidet
mod Ø., vistnok i Beg. eller Midten af 14. Aarh. Indgangen til Kirken er gennem
Taarnets Vestside (siden 1853). Taarnrummet, Skibet, Koret og Kapellet ere
overhvælvede. Kapellet er bygget af Landsdommer Poul Mathisen († 1708) og Hustru
(ifølge Marmortavle med Indskrift over Døren), som ere begravede der (se Brasch
Vemmetofte, III S. 109); det adskilles fra Skibet ved to pragtfulde Jærndøre med
gennembrudte Ornamenter. Kirken er under Ledelse af Prof. H. J. Holm bleven
underkastet en gennemgribende Restauration (endt 1897), ved hvilken Lejlighed de
tidligere fundne, interessante Kalkmalerier paa Korets og Skibets Hvælvinger (se Magn.
Petersen, Kalkmal., S. 81) ere blevne restaurerede. Kapellet, hvis Kister ere
nedsænkede i Jorden, indeholder nu Aftrædelsesværelse for Præsten, Varmeapparat m. m.;
dens Jærngitterdør findes nu ved Kirkens sydl. Indgangsdør. Altertavlen er et smukt
Renæssancebilledskærerarbejde med Malerier, skænket 1602 af Knud Urne til
Aarsmarke; Prædikestolen er fra samme Tid og af lignende Arbejde; mærkelig
Granitdøbefont med figurlige Fremstillinger. Smuk Kirkestol fra 1635. Series pastorum
i Kapellet. Den næststørste Klokke er fra 1407.
N. for Frejlev har ligget en nu nedlagt Landsby Frostrup; her ses ogsaa et
gammelt Voldsted, „Frejlev Slot“. — I Raagelund (Rokælund) ejede Vald. Sejr
omtr. 10 Bol Jord.
Paa Frejlev Mark staar et Trækors (fornyet i vor Tid), til hvilket knytter sig
følgende Sagn: Da Bønderne engang havde dræbt en kgl. Foged, benaadede Kongen
dem paa den Betingelse, at de leverede 12 Par hvide Øksne med røde ører; da de
imidlertid ikke kunde skaffe mere end 11 Par, farvede de de hvide Ører paa to Øksne
røde. Efter at de vare afleverede, vaskede Regnen den røde Farve af, og da man
spurgte Kongen, hvad der skulde gøres ved Mændene, svarede han: „Intet, de ere
nogle Skalke“. Drabet skal være foregaaet nær ved Stranden; den Sten („Knækkeryg“),
hvorpaa Bønderne knækkede hans Ryg, vises endnu; Blodsporene paa den opfriskes
med rød Risfarve; fra Stenen slæbte Fogden sig et Stykke bort; hvor han
udaandede, rejstes Korset.
Af de henved 120 Oldtidsmonumenter, som kendes i Sognet, ere 18 fredlyste,
nemlig 3 Jættestuer — een, i „Store Guldhøj“ ved Frejlev, har et 33 F. langt Kammer —,
1 Langdysse („Kong Grøns Høj“), 1 Runddysse, 1 Dyssekammer og 12 stenomsatte
Gravhøje. Flere af dem ligge i Frejlev Skov, hvor der desuden er andre, ikke
fredlyste Gravhøje.
Bregninge Sogn, Anneks til Kjettinge, omgives af dette, Nysted Lands.,
Herridslev, Musse, Døllefjelde og Thoreby Sogne. Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 3/4 Mil N. N. V. for Nysted. De især mod S. bakkede Jorder
ere lerede og sandblandede. Tæt V. for Kirken trigonom. Station, 86 F.
En Del Tørvemoser (Lundbæk, Aamose, Pigholm).
Fladeindholdet var 1896: 1863 Td. Ld., hvoraf 962 besaaede (deraf med Hvede
21, Rug 213, Byg 332, Havre 160, Bælgsæd 22, Blandsæd til Modenh. 114, Grøntf.
41, Kartofler 20, andre Rodfr. 39), Afgræsning 238, Høslæt, Brak, Eng m. m. 521,
Have 16, Skov 70, Moser 24, Hegn 2, Byggegr. og Veje 30. Kreaturhold 1893:
181 Heste, 476 Stkr. Hornkv. (deraf 278 Køer), 470 Faar, 351 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 173 Td.; 31 Selvejergaarde
med 156, 1 Fæstegd. med 6, 30 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse (1/3 i
Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 406 (1801: 229, 1840: 368, 1860: 405,
1880: 439), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh.,
270 af Jordbrug, 94 af Industri, 14 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler., og
2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bregninge; Grønnegade med Kirke (paa en Banke),
Skole og Mølle; Underup; Laagerup. Torupgaarde.
Bregninge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr.
Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette
samt under 2. Udskrivningskr.’ 225. Lægd. Kirken tilhører Grevsk.
Christiansholm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
