Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kampesten, Munkesten, en gammel Brolægning m. m. — ved Gravning paa en Mark
i den vestl. Ende af Byen ved Kirkegaarden; i en Præsteindberetning fra 1623
hedder det ogsaa, at „Medelfarts vestre Ende skal være den ældste, hvori tilforn skal
have været en Herregaard, kaldet Borgen“. Begyndelsen til Byen har vel været et
lille Fiskerleje. Aar 1496 gav Kong Hans Byen de samme Privilegier, som Odense
og Assens af tidligere Konger havde faaet; senere bekræftedes de bl. a. 1540, 1569 og
1596. Byen nævnes flere Gange i Middelalderens Historie. Aar 1287 blev den
afbrændt af Kongemorderne; 1296 var der Underhandlinger her mellem Erik Menved
og Erik Præstehader og 1306 og 1310 mellem Kongen og Brødrene Hertug Vald. IV
af Sønderjylland og Hertug Erik af Langeland. I Beg. af 1359 bleve 3 jydske
Adelsmænd, Niels Bugge til Hald, Ove Stisen til Eskebjærg og Peder Andersen (Hvide)
til Margaard paa Hjemrejsen fra Slagelse, hvor de forgæves havde underhandlet med
Vald. Atterdag, myrdede i Middelfart af nogle Fiskere; men Mistanken for Mordet faldt
paa Kongen, skønt han højtidelig fralagde sig Skylden. Beboerne af de Huse i
Vestergade, hvor Gerningsmændene boede, maatte fra den Tid betale aarl. en Afgift i
Jordskyld eller Blodpenge, de saakaldte „Buggespenge“ (49 Sk. i Stedet for den odiøse
Tremarksbøde), en Skat, som først blev ophævet 1874. Middelfart har vel altid hørt
til Fyns mindre Byer; men dens Beliggenhed som Overfartssted har stadig givet den
en vis Betydning. Paa den anden Side medførte denne Beliggenhed ogsaa en Fare
for Byen i Krigstider, saaledes i Grevens Fejde, da den maatte udrede 600 Lod Sølv
og senere 1000 Gylden, i Svenskekrigen, da de allierede Tropper i Nov. 1659 gik
over til Fyn ved Byen, og i den første slesvigske Krig, da Preusserne bombarderede
den 8/5 1848, skønt den var en aaben og forsvarsløs By. Om den nogen Sinde har
været befæstet, vides ikke; if. Chr. IV’s Forordn, af 1628 skulde den omgives af
Volde og Grave; paa Resens Atlas ses ikke Spor af Befæstninger. Som Fyns andre
Byer havde den lidt stærkt ved Svenskekrigen; 1672 havde den 756 Indb. I 18.
Aarh. gik det endnu mere tilbage for den, hvortil store Ildebrande og Farsot bidrog;
1746 afbrændte en Del af Byen (25 Huse i Søndergade), 1761 hærgedes den af Blodgang
(1769: 735 Indb.), og 2/6 1791 brændte 14 Gaarde og Huse. I 19. Aarh. er
den gaaet en Del frem. En Skuffelse var det, at den fynske Jærnbane ikke, som
først projekteret, fik sit Endepunkt ved Middelfart.
Byen har haft en Latinskole, som havde Lokale i Brogade i en Bygning, som
senere er bleven anvendt til Pakhus. Skolen har vistnok været til før Reformationen,
da der alt 1507 nævnes Skolarer; den blev ophævet 1740. — Byen har haft et
Marsvinsfangerlav, hvis Lov eller Skraa er fra 1593, men som menes at være langt
ældre (1541 bilagdes en Strid mellem Middelfart og Gamborg Bymænd om Marsvinsfangsten).
Det drev Jagten i Gamborg Fjord, i hvilken Dyrene joges ind; endnu for en
Snes Aar siden kunde Fangsten aarlig være 7—800 Stkr., men undertiden var den
langt større, saaledes i Vinteren 1854—55, da der blev fanget 1742 Stkr. I de senere
Aar er dog Fangsten helt ophørt, og Lavet er nu i Færd med at opløse sig.
I Middelfart er født 1579 Biskop Mads Jensen Medelfar og 1772 Rektor S. N. J.
Bloch.
Litt.: J. Bluhme, Beskr. over M. Kiøbstæd osv., Odense 1795. — Se ogsaa
Aktstykker osv. til Oplysn. af Danm. indre Forh., I S. 159, Saml. til Fyns Hist. III
S. 183, og Kirkeh. Saml. 3. R. V Bd. S. 475 fl. — S. H. Clausen, Ved Lillebælt eller
Middelfart Sunds Historie, Middelfart 1867.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
