Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har været opført af raa Kamp paa en Sokkel af to Skifter profilerede Granitkvadre
med tilhørende Kvadre paa Hjørnerne. Af den oprindl. Kirke staar dog nu kun
Skibets Nordside, uden synlige Spor af Vinduer. Resten er i den senere Middelalder
bleven ombygget, væsentlig med Munkesten; Koret er blevet nedbrudt og opført i
samme Bredde som Skibet og har faaet en Gavl med Buefrise og Blindinger. Taarnet,
63 F., og Vaabenhuset, begge med blindingsprydede Gavle, ere opførte omtr. paa samme
Tid; over Koret er der et spaantækket Spir. Hele Kirken er overhvælvet. Altertavlen
bestaar af et trefløjet katolsk Alterskab med udskaarne Figurer, tildels opmalede (i
Midtfeltet Korsfæstelsen, paa Fløjene Apostlene). Romansk Granitdøbefont med
Rebsnoning. Ret smukke middelalderlige Alterstager. Korets Sidevægge ere beklædte
med et højt Panel med smukt udskaarne Pergamentsfyldinger fra Midten af 16. Aarh.
Foran Koret en lav Korskranke med Udskæringer fra Beg. af 17. Aarh. Prædikestolen,
med Søjler paa Siderne og smuk, rigt ornamenteret Udskæring, maa
henføres til Slutn. af 16. Aarh. I Kirkens Vestende findes den gamle middelalderlige
Dør fra 1506 med rigt Jærnbeslag. I Koret et ret anseligt Træepitafium over
Præsten Joh. Chr. Naur, † 1703. Aar 1892 fandtes nogle Spor af Kalkdekorationer
og Maling (fra omtr. 1400) og paa nordl. Væg Indskriften „Nicolaus Michaelis 1543“.
Grøftebjærg har vistnok været en adelig Sædegaard (paa en til Gaarden forhen
hørende Mark ses Sporene af et Voldsted, „Gamle Grøftebjærg“). Aar 1521 nævnes
Chr. II.s Forlening paa „Grettebøllegaard“. Den ejedes af Jomfru Magdalene
Andersdatter Emmiksen, der her 1591 holdt Bryllup med Erik Bille, som 1596 skrev sig
til G. Carl Bryske fik 1599 Ordre til at nedbryde Grøftebj. og af Materialet
genrejse Gaarden i Ruggaards Nærhed (se Meidell, Bille-Ætten, I, S. 501). I Slutn. af
18. Aarh. blev den (tillige med Gammellund m. m.) købt af Landsdommer, senere
Stiftamtmand i Ribe H. Koefoed; omtrent 1820 solgtes den for 6000 Rd. til
senere Forstraad J. C. V. Oppermann. Senere har den haft mange Ejere,
saaledes ved Midten af 19. Aarh. H. Berg til Lindved, der købte den for 45,000 Rd.,
Oliemøller Schytte fra Horsens, som 1857 solgte den til Kmhr. Mylius til
Rønningesøgd., der 1865 solgte den for 65,000 Rd. til H. P. Langkilde til Biskopstorp paa
Langeland, som solgte den 1867; 1874 blev den solgt for 174,000 Kr. til P. Schwensen
til Smidstrupgd., 1879 for 178,000 Kr. til A. Hoffgaard, som 1890 solgte den for
167,000 Kr. til Forpagter Christensen fra Fønsskov, fra hvem den ved Auktion gik
over til den nuv. Ejer, Trafikassistent A. S. Møller, Aarhus, for 86,000 Kr. —
Den ret anselige Hovedbygning, i eet Stokværk af Grundmur, er opført af
ovennævnte Koefoed.
I Sognet ligger en Gaard Koborg, maaske det Kobjærgh, der nævnes i Vald. II’s
Jordeb. blandt Kongens Gods.
Egnen omkring Vissenbjærg har i sin Tid været bekendt for sit Røveruvæsen;
Skoven, hvorigennem Landevejen gaar, hedder Røverskoven, og hvor nu Gadsbøllevejen
støder til Hovedlandevejen, laa indtil for 12—15 Aar siden den berygtede
Skomagerkro, hvor Røverbanderne havde deres Tilhold.
I Assenbølle Grisskov ligger „St. Knuds Sten“ (fredlyst 1887), paa hvilken Knud
den hellige skal have hvilet paa sin Flugt for Oprørerne; de, som droge til St.
Knuds Marked i Odense, plejede at kaste en lille Sten paa Stedet, og i det hele
valfartede man hertil i Middelalderen. Stenen er af Naturen formet som et Sæde;
paa den fremstaaende Ryg findes en skaalformet Fordybning.
Vissenbjærg Birk var fordum et selvstændigt Len, som 1502 var forlenet til
Ejler Bryske; 1583 fik ovennævnte Magdalene Emmiksen og hendes Søster
Vissenbjærg Birk for Livstid som Vederlag for deres sønderjydske Gods, som de havde
afstaaet til Kongen.
I Kjeldstrupskov, forhen Karhuse, og Omegn var der tidligere en Slags
Husindustri, idet Bønderne der brændte saakaldte „Sikar“ eller „Skalgryder“, sorte,
uglaserede Lerfade, som paa Grund af deres Prisbillighed solgtes meget paa Fyn
og benyttedes til Mælkefade. Nu er denne Industri helt ophørt.
Ved Præstegaardens Have findes en tidligere hellig Kilde, St. Vittie Kilde.
I Fuglevig Præstegaard (se ovfr.) ere de to Digtere, Brødrene P. M. og P. K.
Trojel fødte 1743 og 1754.
Efter den ældre Matr. henhørte Sognet til Skovby Hrd. og hørte i gejstlig
Henseende til Baag Hrd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
