Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod S. Kirken er opf. af Munkesten og tilhører helt igennem den senere
Middelalder. Skibet er vistnok den ældste Del og fremtræder med en efter de alm. Forhold
usædvanlig Nethed i Udførelsen. Dets fire smalle Hvælvingsfag, der udvendig
markeres med fremspringende Støttepiller, ere overdækkede med smukt murede
Krydshvælvinger med profilerede Grather, og de fladbuede Vinduer, hvoraf eet i hvert
Hvælvingsfags Side, have udvendige Murfalse. Koret, med tarvelige Krydshvælvinger,
er simplere opført end Skibet og har vistnok afløst et ældre, mindre, gotisk Kor;
dets Vinduer ere højere, uden Murfalse, og det mangler de udvendige Støttepiller. Det
høje, slanke Taarns Underdel bar lign. Hvælvinger som Skibet. Overdelen er nyere
(if. Jac. Madsens Visitatsbog var Taarnets Overdel i 16. Aarh.’s Slutn. af
Bindingsværk). Vaabenhuset har fladt Loft. Altertavlen, fra 1592, er rigt udskaaret.
Sandstensdøbefonten fra 17. Aarh. har paa Kummen et Jesusmonogram, paa Foden et
Englehoved (den gamle Døbefont er i Vejrupgaards Have). Prædikestolen er fra
Renæssancetiden med udskaarne Evangelistfigurer paa Hjørnerne. Kirkens gamle
jærnbeslaaede Dør, givet 1533 af Hans Stigsen, er nu i Nationalmus. I Korets østvæg
paa hver Side af Alteret findes indmuret to smukke Ligsten over Hans Stigsen Ulfeld
til Veirup, † 1546, og Hustru Anne Friis. Desuden staa i Koret to stærkt slidte
Ligsten fra 17. Aarh., den ene over en adelig Mand og Kvinde (Niels Bang, † 1622).
den anden med Afbildning af to Kvinder (Bangs Døtre?) samt to Ligsten over
Præsterne Peder Nielsen Møller, † 1619, og Hans Jensen Bormand, † 1690. Under Gulvet
en aaben Begravelse for Familien Løwenhielm. Desuden en Sølvkrans til Minde om
Præsten G. F. P. Strøm († 1898). I Skibets nordvestl. Hjørne skal ligge begravet en
„Madam de Hansen“, til hvem Fr. V stod i Forhold, og som ofte opholdt sig paa
Klarskovgaard. En Del Granitsokkelsten, indmurede hist og her i Kirken, kunde tyde
paa, at der tidligere har staaet en romansk Kirke i den nuværendes Sted.
Vejrupgaard, tidligere Vetorp, nævnes alt 1300 og tilhørte da Grev Henrik af
Gleichen; 1458 og 1462 nævnes en Væbner Hans Foged i V. og 1470 en Fru
Kirsten i V., der sagtens er hans Enke. Deres Datter bragte Gaarden til sin Ægtefælle
Jens Stigsen Ulfeld, Landsdommer i Fyn, der skrev sig til den fra 1494 og endnu
levede 1526; derefter ejedes den af Sønnen Hans Jensen eller Hans Stigsen, † 1546.
De flg. Ejere vare hans Døtre Anne, g. m. Jørgen Daa, der 1549 ejede V., og
Gertrud, Chrf. Oldelands. 1614 ejedes den af Corf. Ulfeld og tilhørte senere Bjørn
Kaas, † 1671 (jfr. Bircherods Dagbøger, S. 132), der 1667 solgte den for 17,000 Rd.
til Oberst Hans Schrøder, adlet under Navn af Løwenhielm, † 1699. Hans Datter
Hedevig bragte den til sin Mand, Generalmajor Caspar Chrf. Brockenhuus († 1713),
hvis Søn Hans B. († 1734) fik Tilladelse til at føre sin Morfaders Navn og Vaaben
og 1696 fik Gaarden tilskødet. Hans Brockenhuus v. Løwenhielms Søn Oberstlieutn.
Erik B. v. L. († 1762) købte 1740 Gaarden af sine Medarvinger, og den gik
derefter i Arv fra Fader til Søn: Major Hans B. v. L., † 1781, Kmhr. H. J. F. B. v. L.,
† 1851, og Hofjægerm. Hans Bülow B. v. L., † 1868, hvis Enke solgte den 1894 for
515,000 Kr. til Kmhr., Hofjægerm. Vind til Sanderumgd. — Hovedbygningen,
der ligger paa en firkantet, af Grave omgiven Plads, hidrører til Dels fra
Renæssancetiden. Oprindl. bestod den af en 80 F. lang og 28 F. bred Hovedfløj, der skal have
været i to Stokv., og to 20 F. lange Sidefløje; ved det nordvestl. Hjørne mellem
Fløjene stod i Hovedfløjen et firkantet Taarn, som senere er nedbrudt (i den
overhvælvede Kælder ses Fundamentet). Senere ere Fløjene blevne forlængede, og
Hovedfløjen, med Frontespice, er nu kun i eet Stokv. Over Indkørselsporten en ældre
Dekoration med Løwenhielmernes og Brockenhuusernes Vaaben.
I Marslev er der et smukt Bystævne, bestaaende af 12 i Rundkreds stillede
Sten, oprindelig utildannede, men 1843 tilhuggede og forsynede med Bymændenes
Navne; 1893 plantedes et Lindetræ i Midten, Stenene tilhuggedes yderligere og
mærkedes med de dalevende Bymænds Navne. Stævnet bruges sjældent.
Birkende Sogn, Anneks til Marslev, omgives af dette, Kjølstrup og
Rynkeby Sogne, fra hvilke det adskilles ved Gelsaa, Svendborg Amt
(Vindinge Hrd.) samt Aasum Hrd. (Rønninge og Davinde S.). Kirken, midt
i Sognet, ligger omtr. 1 1/4 Mil S. S. V. for Kjerteminde og 1 1/2 Mil Ø. for
Odense. De ikke videre højtliggende, jævne, kun mod S. Ø. noget bakkede
Jorder ere for det meste sand- og lerblandede. Mod S. Ø. gaa Landevejen
fra Odense til Nyborg og den fynske Hovedbane; mod N. gaar Landevejen
til Kjerteminde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
