- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
475

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Æbelø af Kmhr. Heinen. Moltke udførte store Arbejder paa Godset; navnlig søgte
han fra 1786 ved Inddæmninger at vinde Land fra Stranden. Ved en Sluse af hugne
Sten med dobbelte Porte og en holl. Vejrmølle sikrede han sit Bytte fra Havet. Ved
5 Inddæmninger, der forbandt flere Holme med det faste Land, indvandtes efterhaanden
hele den Vig, der gik mellem Kjørup og Einsidelsborg, saa at der 1806 var
indvundet over 600 Td. Ld. til Græsning (1873—74 blev der gravet nye Kanaler m. m.
samt bygget Sluser og en ny, stor Vejrmølle, hvorved det inddæmmede Areal helt
tørlagdes). Da Moltke efter Faderens Død 1792 overtog Grevsk. Bregentved,
afhændede han (ved Skøde af 24/6 1795) de nordfynske Godser til fhv. Generalguvernør
over de vestindiske Øer Ulr. Wilh. de Roepstorff († 1821), der 1810 ophøjedes til
Greve og 4/4 s. Aar af Einsidelsborg og Kjørup (foruden Sukkerhuset i Odense og
200,000 Rd. i consignable Bankfonds) oprettede Grevskabet Roepstorff for sin Søstersøn
Chr. Alex. v. Petersdorff († 1813), ophøjet til Greve 1810. Denne efterfulgtes af sin
Søn Grev Gregers Chr. F. Petersdorff, † 1839, hvorefter fulgte dennes ældste Søn
Grev Ulr. Vilh. P., † 1846. Nuv. Besidder er dennes yngre Broder Greve, Kmhr. Chr.
Alex. Petersdorff. — Einsidelsborgs Hovedbygning, beliggende tæt ved Kattegat
i Fruerlunden (det gamle Egebjærg skal have ligget i det sydl. Hjørne af Storskov,
hvor der endnu findes Murbrokker), er i to Stokv. med Kælder, opført 1831 i italiensk
Stil, restaureret 1879; stor smuk Have. Kjørups Hovedbygning, der til Dels er
omgiven af Grave, bestaa af 3 Fløje i 2 Stokv., hvoraf Hovedfløjen, med
Renæssancegavle, er den ældste og stammer fra Chr. IV’s Tid. I Haven findes bl. a. en 47
F. høj Carpinus Betulus (Avnbøg) og en 35 F. høj Sorbus scandica.

illustration placeholder
Kjørup.


I Krogsbølle laa 1432 en Hovedgaard, der tilhørte en sønderjydsk Adelsmand
Thomas Jul, som 1438 afhændede den og sit øvrige fynske Gods til sin Svoger, den
bekendte Hr. Eggert Frille, og døde selv som Borger i Flensborg. — Omtr. 1400
solgte Claus Kødmanger, Borger i Flensborg, til Hr. Berneke Skinkel „Godenstorp“
og „Hwelwinge“ i Skam Hrd. samt „Brynstirp“ i Skovby Hrd.

I en Mose ved Skellet mellem Gundstrup og Krogsbølle Bymarker er der
umiddelbart ved en gammel, i Beg. af 19. Aarh. nedlagt Vej (vistnok hidrørende fra Oldtiden)
optaget en Del Jærnsværd, Spydspidser af Jærn og Ben, Spyd- og Pilestager m. m.,
alt skrivende sig fra omkring Aar 500. Sagerne vidne om en her stedfunden Kamp.

Nørre-Næraa Sogn omgives af Krogsbølle Sogn, Annekset Bederslev,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free