Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kreaturhold 1893: 126 Heste, 562 Stkr. Hornkv. (deraf 412 Køer), 222 Faar,
470 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 169
Td; 29 Selvejergaarde med 140, 75 Huse med 29 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 577 (1801: 229, 1840: 465, 1860: 516, 1880: 566), boede
i 117 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 335 af Jordbr.,
32 af Fiskeri, 133 af Industri, 18 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres
Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rorslev (1440: Rodersløf) med Kirke og
Fællesmejeri; Blanke, ved Bogensevejen, med Skole („Enighedsskole“) og
Pogeskole. Gaarden Rorslevmølle: 16 Td. Hrtk., 130 Td. Ld. (20 i N.-Aaby
S.), hvoraf 4 Eng, 6 Skov, Resten Ager (til Gaarden høre et Hus og en
Mølle). En Gaard i Rorslev: 12 7/8 Td. Hrtk., 88 Td. Ld., hvoraf 1 Eng,
Resten Ager (1 Hus). Desuden Margd. og Store Blankegd.
Rorslev S., een Sognekomme med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’
217. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Hindsgavl.
Kirken, fordum indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. De ældste Dele af Skib og Kor ere opførte af utilhuggen Kamp
i den romanske Tid; senere er Kirken forlænget mod V. og Ø. og har faaet Hvælvinger,
der forløbe paa Halvsøjler, alt af Mursten; Korgavlen har Blindinger; Vaabenhuset,
af Mursten, har Blindinger paa alle tre Sider og Kamgavl, samt Bræddeloft. Taarnet,
af Mursten med spaantækt Spir, er opf. 1760 af Kammerr. N. Basse til Hindsgavl
(tidligere var der Klokkehus ved Siden af Kirken). Udskaaren Altertavle fra 1594
med Præsten Eiler Ottesen (Bangs) Navn, hvilket ogsaa findes paa den udskaarne
Prædikestol fra 1590. Granitdøbefont med Ornamenter paa Fod og Bæger.
Taarnrummet med den nærmeste Del af Skibet er skilt fra Kirken ved en Jærngitterdør
og er Gravkapel for Hindsgavls tidligere Ejere; her staa 6 Marmorkister, hvori hvile
bl. a. Kammerr. Basse med Hustru og Kmhr. Adeler med Hustru. Klokken, med
Indskrift, er fra 1403 (se Kirkeh. Saml. II S. 84). Paa Korgavlen et romansk Hoved.
I en Præsteindberetning fra 1623 fortælles: „Imellem Baaring og Stranden er en
(nu sløjfet) Høj, kaldet Rankelshøj, hvorpaa nu sættes Baal i Krigstider, men tilforn
have Indbyggerne her ofret til Afguderne for deres Børn“. Sagnet lader en Kæmpe
Ranke været begravet her („Ride ride Ranke — fra Baaring og til Blanke“).
I Sognet har der været en hellig Kilde, som alt var øde i Slutn. af 18. Aarh.
I Rorslev er Filosofen Rasmus Nielsen født 1809.
Brenderup Sogn omgives af Asperup, Indslev, Fjeisted og Harndrup
Sogne samt Skovby Hrd. (Haarslev og Ore S., det sidste Anneks til Brenderup)
og Lille Bælt (Baaring Vig). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil Ø.
for Middelfart og 1 1/2 Mil S. V. for Bogense. De noget højtliggende,
ved Kysten lavere, og bakkede Jorder (Aabanke, 75 F., 23,5 M.) ere af
dyb muldsandet Beskaffenhed. Sognet er Midtpunkt for den fynske
Humleegn. En Del Skov (Brenderup Sk., Ebberud Sk., Bro Fredsk., Aask.,
Kohave m. m.). Storaa løber mod N. V. ud i Baaring Vig. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Middelfart til Bogense, som her sender en Sidevej
(Rugaardsvejen) til Odense.
Fladeindholdet 1896: 4766 Td. Ld., hvoraf 2276 besaaede (deraf med Hvede
106, Rug 367, Byg 478, Havre 465, Boghvede 4, Ærter og Vikker 6, Blandsæd til
Modenh. 452, Grøntf. 130, Kartofler 51, andre Rodfrugter 186, andre Handelspl. 18,
Frøavl 12), Afgræsn. 615, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1046, Have 186, Skov 419,
Moser 33, Kær og Fælleder 5, Hegn 35, Stenmarker 35, Veje og Byggegr. 108,
Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1893: 407 Heste, 1706 Stk. Hornkv. (deraf 1168
Køer), 645 Faar, 887 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 470 Td.; 85 Selvejergaarde med 397, 253 Huse med 73 Td. Hrtk.
og 36 jordløse Huse (ca 1/4 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 1871
(1801: 1014, 1840: 1535, 1860: 1910, 1880: 1960), boede i 394 Gaarde og Huse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
